Hansi Flick reagerer på ‘AC’-skade og kommer med tidshorisont
Det er skidt nyt for både Danmark og catalanerne.

Andreas Christensen er angiveligt at finde på sidelinjen i en længere periode.
Den danske forsvarsspiller pådrog sig lørdag en skade på det forreste korsbånd i venstre knæ under en træning i Barcelona.
Klubbens træner, Hansi Flick, kan nu berette om tidshorisonten for danskerens skade.

- Jeg tror, at han vil være ude de næste par måneder, fortæller Hansi Flick ifølge Mundo Deportivo.
Den tyske cheftræner lægger heller ikke skjul på sin ærgerlse over fraværet af 'AC'.
- Han spillede på et højt niveau og gav os stabilitet i forsvaret. Han var en god mulighed for os, men nu er han desværre ude, slår Flick fast.

Dermed tyder det på, at kvalifikationskampene til VM for det danske landshold er i fare for 'AC'.
Den danske landsholdsspiller har kun fået 376 minutter i LaLiga i denne sæson.
Danskerens kontrakt med FC Barcelona udløber til sommer.

Andreas Christensen
FC Barcelona
Hansi Flick












