– Håber, det kan være et ‘reset’
Den danske landsholdsspiller går glad på julepause.

Mika Biereth blev helten, da Monaco avancerede i den franske pokalturnering.
Danskeren leverede nemlig franskmændenes to eneste scoringer i 2-1-sejren over Auxerre.
De to scoringer lander et tørt sted for den danske angriber, der har kæmpet med at få tingene til at køre på skinner i løbet af efteråret.
Det udfordrende efterår er Biereth helt bevidst om - og derfor betyder de to mål ekstra meget for Monaco-angriberen.
- Jeg er tilfreds. Det har været et svær sæson for mig indtil nu, så jeg håber, at det her kan være et lille 'reset'. Forhåbentlig kan vi spille lidt mere ligesom sidste sæson, fortæller Biereth til Monacos egne kanaler.
Den danske matchvinder var ikke kun glad for sine egne meritter, men også holdets indsats.

- Engagementet fra alle spillerne var der. Vi arbejdede hårdt og spillede som et hold. Der var momenter, hvor vi kunne have gjort det bedre men overordnet set, var det positivt.
- Det vigtigste i en cupturnering er at gå videre og komme så langt, som vi kan og jeg tænker med den kvalitet vi har, kan vi nå langt, afslutter søndagens matchvinder.
Mika Biereth står, efter søndagens to mål, noteret for fire mål i 22 kampe for AS Monaco i den indeværende sæson.
Det var ikke kun AS Monaco og Mika Biereth, der sikrede sig videre avancement i den franske pokalturnering.
Det formåede to andre Biereth's landsholdskammerater også.
Det kan du læse mere om her:

AS Monaco
Mika Biereth












