Bekymret Amorin: Det kommer til at tage tid med Fernandes
Bruno Fernandes måtte udgå i pausen mod Aston Villa.

Opdateret klokken 20:58: Efter udgivelse af artiklen er Manchester United selv kommet med en opdatering på skaden.
Det var ikke en optimal måde at gå på jul på for Manchester United.
For udover at Manchester United måtte se sig slået med 2-1 på Villa Park, så pådrog klubbens kaptajn, Bruno Fernandes, sig også en skade.
Netop den skade bekymrer klubbens træner, Ruben Amorim, der kan risikere at mangle sin anfører i noget tid.
- Det er en skade i vævet, så det kommer til at tage et stykke tid, før han er tilbage, fortæller Ruben Amorin ifølge Manchester Uniteds hjemmeside.
Hvor lang tid, Bruno Fernandes står til at misse, er stadig uvist, men Amorin har alligevel givet et estimat.
- Jeg tror, at han ender med at misse nogle kampe, men jeg er ikke sikker. Vi får at se, men vi skal nok finde en løsning.

- Jeg vil ikke tale om det. Det er en fyr (Fernandes, red.), der altid er i form og har vist, at han altid kan komme sige, siger Amorin.
Bruno Fernandes blev udskiftet i pausen, hvor han blev erstattet af Lisandro Martinez.
Den 31-årige portugiser har spillet 18 kampe for 'The Red Devils' i den indeværende sæson, hvor han har bidraget med fem mål og syv oplæg.
Manchester United spiller den næste kamp på Boxing Day, hvor Newcastle kommer forbi Old Trafford.
Kampen fløjtes i gang klokken 21 og vises på See.
Der var ikke meget at stille op for Manchester United, da de gæstede en svær udebane i Villa Park.
Læs om opgøret og se målene herunder:

Manchester United
Aston Villa
Bruno Fernandes
Ruben Amorim












