Året der gik: Tottenham har været forfærdelige
Tottenham har været elendige på hjemmebane i 2025.

Farvel og tak til 2025.
Tottenham Hotspur Stadium har ingenlunde været nogen fæstning for Spurs i 2025 - tværtimod faktisk. I stedet har det været et stadion, hvor udeholdet har haft en fest.
Kalenderåret har været en jammerlig omgang på hjemmebane for Spurs, der slet, slet ikke har formået at drage nytte af hjemmebanefordelen.
Hele 11 gange har Tottenham tabt på hjemmebane i 2025 - senest lørdag aften mod Liverpool - og det er en kedelig rekord.
Både i 1994 og 2003 prøvede klubben at tabe 10 Premier League-kampe på eget græs, men nederlaget til Liverpool satte altså en ny milepæl.

Det er dog ikke kun Thomas Frank, der kan lastes for den kedelige rekord, eftersom han overtog holdet fra Ange Postecoglou, der blev fyret i sommer.
Den danske manager er dog opmærksom på den triste statistik.
- Jeg synes, det er fair at sige – og jeg har sagt det fra begyndelsen af – at det er så vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at gøre vores hjemmebane til en fæstning.
- Og for at nå dertil har vi brug for flere præstationer som den, vi leverede i dag. Der var nogle småting, der ikke gik vores vej i dag, men overordnet set skal vi som klub skabe en hjemmebane, der er meget svær at komme til, sagde Thomas Frank efter nederlaget til Liverpool ifølge Football.London.
Spurs ligger på 13. pladsen i Premier League.
Spurs fik i lørdagens nederlag et rødt kort, som Thomas Frank langt fra var tilfreds med:

Tottenham Hotspur
Thomas Frank












