Thomas Frank raser: ‘The game is gone’ Foto: Dylan Martinez /REUTERS

Thomas Frank raser: ‘The game is gone’

Thomas Frank er langt fra tilfreds med det røde kort til Xavi Simons.

Foto: Dylan Martinez /REUTERS

Det var en meget blandet fornemmelse, Thomas Frank stod tilbage med efter nederlaget til Liverpool lørdag aften på 1-2.

Tottenham Hotspur tabte igen, igen, og undervejs fik den danske manager udvist to af sine spillere.

Beslutningen om det første røde kort er Frank slet ikke tilhænger af - men han anerkender, den kan dømmes.

- Jeg synes, vi startede kampen godt, og så kom det første tilbageslag med det røde kort. Jeg har set den blive dømt før, men jeg kan ikke lide det. Jeg kan ikke lide den slags røde kort, fordi jeg synes at "the game is gone", hvis det er et rødt kort.

- Jeg synes ikke, det var en hensynsløs tackling eller at der var tale om overdreven kraft. Dommerens første vurdering var til gult, så derfor synes jeg ikke, den skal give rødt, siger Thomas Frank efter kampen ifølge BBC Sport.

Foto: Dylan Martinez/REUTERS

Tottenham led endnu et nederlag og ligger nu helt nede på 13. pladsen i Premier League, men Thomas Frank er alligevel stolt af spillernes præstation.

- Jeg er ekstremt stolt af spillerne og af holdet. Jeg synes, de gav alt (de havde, red.), viste en utrolig mentalitet og arbejdede ekstremt hårdt med at håndtere modgang, siger Frank.

Tottenham står med 22 point efter 17 kampe.

Du kan læse mere om dramaet i London her:

Mareridtskamp: Liverpool sender Frank og Spurs i dyb krise foto
Mareridtskamp: Liverpool sender Frank og Spurs i dyb krise

Mest læste

Notifications

Notifikationer