Her er Superligaen dårligst i Norden – men bedre end Bundesligaen Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Her er Superligaen dårligst i Norden – men bedre end Bundesligaen

En statistik viser et punkt, hvor den danske Superliga scorer lavere end Allsvenskan og Eliteserien.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Er Danmark bedst i Norden, når det kommer til klubfodbold?

Det er et spørgsmål, der kan besvares med mange forskellige indgangsvinkler for og imod.

Kigger man på UEFAs liste over koefficientpoint, så slår Danmark i hvert fald Norge og Sverige.

Er det dog i stedet målinger over, hvor fysisk en liga er, så er den bedste danske fodboldrække, Superligaen, dog i bund i Norden. Det viser en statistik fra CIES Football Observatory.

Statistikken viser, hvor stor en gennemsnitlig distance med høj intensitet per spiller over en hel kamp, der er i hver liga. Høj intensitet er her defineret som løb over 20 km/t.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Her er Superligaen placeret som nummer seks med et gennemsnit på 754 meter. Til sammenligning er den hollandske Eredivisie placeret øverst med 813 meter.

Den bedste norske fodboldrække Eliserien indtager en andenplads blandt de europæiske ligaer, der indgår i statistikken. Gennemsnittet lyder på 783 meter, mens den svenske Allsvenskan er nummer fire på listen med et gennemsnit på 769 meter.

Se statistikken herunder:

Det er tydeligt, at flere ligaer har et gennemsnit omkring det samme, som Superligaen. Det gælder for både Premier League, Bundesligaen og Ligue 1.

Statistikken er udformet med statistikker fra datafirmaet SkillCorner og CIES, der samler data til statistikker.

Mens der er vinterpause i Superligaen, så er 2025 helt afsluttet i både Norge og Sverige.

2026-sæsonen i den norske Eliteserien sparkes i gang den 14. marts, mens svenske Allsvenskan først vender tilbage med en ny sæson i april.

Allerede i februar skydes Superligaens forårssæson i gang.

Mest læste

Notifications

Notifikationer