God jul, Hjulmand: Slutter året med sejr og topplacering
Kasper Hjulmand og Leverkusen overhaler Leipzig i tabellen.

Det første halve år i spidsen for Leverkusen er slut, og Kasper Hjulmand kan i den grad fejre jul med et smil.
Den danske Leverkusen-cheftræner har nemlig hjulpet sin klub op på Bundesligaens tredjeplads, hvor holdet gør ophold indtil det nye år.
Tredjepladsen blev erobret med en 3-1-sejr i årets sidste kamp, hvor Leverkusen var på besøg hos et andet tophold, nemlig RB Leipzig.
Red Bull-klubben sad ellers på tredjepladsen, men med nederlaget til Leverkusen skubbes Conrad Harder og holdkammeraterne ned på en fjerdeplads. Dog med det samme antal point som Leverkusen.
Det var ellers hjemmeholdet, der først kom på scoringstavlen. Det stod Xaver Schlager for i det 35. minut.
Men Kasper Hjulmands tropper svarede lynhurtigt tilbage. Martin Terrier og Patrick Schick lavede et mål hver inden for fem minutter, og så kunne Leverkusen gå til pause med en føring. Se alle målene under artiklen.

Til trods for de målrige ni minutter, så kom der ikke flere mål i opgøret før tillægstiden. Her nettede den kun 18-årige debuterende Montrell Culbreath, og efter et VAR-gennemsyn fik målet lov at gælde.
Med de tre scoringer er det Leverkusen, der kan erhverve sig alle tre point og en tredjeplads i Bundesligatabellen.
Conrad Harder startede inde for Leipzig og spillede hele kampen.
Fredag var det Bundesligaens andenplads fra Borussia Dortmund, der var i aktion. Her blev Mönchengladbach slået med 2-0.
Tabellen førsteplads, Bayern München, møder Heidenheim søndag.
Mens det kører godt for Kasper Hjulmand i Leverkusen, står det anderledes svært til hos Thomas Frank og Tottenham.
Læs om det dramatiske møde med Liverpool herunder:

Se alle mål her fra opgøret her:
Bayer Leverkusen
Conrad Harder
Kasper Hjulmand
RB Leipzig












