Officielt: AGF forlænger med to Superliga-profiler Foto: Ritzau/Scanpix

Officielt: AGF forlænger med to Superliga-profiler

Der er alt at smile over i Aarhus.

Nicolai Poulsen og Jesper Hansen i samme billede.
Foto: Ritzau/Scanpix

Der er formentlig enorm glæde at spore i Aarhus.

Fredag har AGF nemlig løftet sløret for et par kontraktforlængelser med to markante skikkelser.

Både Nicolai Poulsen og Jesper Hansen har således sat pen til papir og underskrevet ny aftaler.

Det fremgår af AGF's hjemmeside.

32-årige Nicolai Poulsen har forlænget sin aftale frem til sommeren 2028.

40-årige Jesper Hansen har forlænget sin aftale frem til sommeren 2027. Han vil ved slutningen af sin kontrakt være fyldt 42 år.

To rekordholdere

Med de to AGF'eres respektive alder in mente, er der nogle erfarne kræfter der har sat pen til papir.

Også i Superligaen har de hver især sat deres præg.

Nicolai Poulsen nappede i efteråret 2024 rekorden for flest karantænepoint i Superligaens historie, mens Jesper Hansen året forinden snuppede rekorden for flest clean sheets i Superligaen.

Nicolai Poulsen og Jesper Hansen i samme billede.
Foto: Ritzau/Scanpix

Jesper Hansen har alene i AGF noteret sig for 137 kampe og 42 clean sheets, mens han i alt har holdt målet rent 145 gange i Superligaen.

De to AGF-profiler er sammen med resten af holdet gået på vinterferie øverst i tabellen i Superligaen og med en semifinaleplads i Oddset Pokalen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer