Homofobi og ølkast: Lyngby idømt stor bøde Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Homofobi og ølkast: Lyngby idømt stor bøde

Lyngby Boldklub må betale for dumhederne fra en gruppe fans.

Lyngby Boldklub halstørklæde.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det er ærgerlige penge.

Lyngby Boldklub er blevet tildelt en bøde af Fodboldens Disciplinærinstans.

Bøden lyder på 40.000 kroner.

Årsagen bag er en gruppe fans, der under efterårets sidse kamp mod Hillerød kom med homofobiske tilråb efter linjedommeren, som derudover også fik kastet en øl efter sig.

I Lyngby tager man selvsagt stor afstand fra den slags opførsel.

- Den adfærd ligger så langt fra det, vi gerne vil stå for i Lyngby Boldklub, og jeg opfordrer på det kraftigste til, at man internt i fangruppen har en form for selvjustits, og venligt men bestemt beder sin sidemand lukke munden, hvis der skulle komme ytringer af den slags, siger Andreas Byder, direktør i Lyngby Boldklub, og fortsætter:

- Vi har en fantastisk opbakning fra vores fans, men i den kamp i Helsingør var der desværre nogle, der gik over grænsen, og vi tager skarpt afstand fra den slags sprogbrug, siger han.

Lyngby Boldklub halstørklæde.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Lyngby-bossen fastslår desuden, at 40.000 kroner ikke er småpenge for en klub i landets næstbedste række:

- Vi kunne have brugt de penge på mange andre ting – og mange gode ting for Lyngby Boldklub og for fansene. For 40.000 kroner kunne vi have kørt fire fanbusser gratis til Horsens i slutspillet, så det betyder helt klart noget, når vi får sådan en bøde, siger Andreas Byder.

Lyngby Boldklub overvintrer på 1. pladsen i 1. division.

Mest læste

Notifications

Notifikationer