Genforening 13 år efter? Thiago Silva på blokken Foto: Photo by Paul ELLIS

Genforening 13 år efter? Thiago Silva på blokken

Thiago Silva er 13 år efter afskeden med AC Milan nu på klubbens radar.

Thiago Silva løber med bolden.
Foto: Photo by Paul ELLIS

Det er svært ikke at lette på hatten for Thiago Silva.

Den 41-årige brasilianer har en imponerende karriere med store bedrifter bag sig.

Tidligere denne uge valgte at han sige farvel til Fluminense, selvom der fortsat var seks måneder tilbage af hans kontrakt i den brasilianske klub.

Det er dog ikke med henblik på at lægge støvlerne på hylden. Tværtimod.

Den bundrutinerede midtstopper har i stedet indstillet sigtekornet efter en plads i Brasiliens landsholdstrup ved sommerens VM-slutrunde.

Det til trods for, at han ikke har været i aktion for landsholdet siden 2022.

Han skulle i jagten på en landsholdsudtagelse være ivrig efter at finde vej til europæisk fodbold med håbet om, at det øger hans chancer.

Dertil opholder hans familie sig fortsat i Europa.

Fredag skriver ESPN, at der meget vel kan være opstået en ganske gylden mulighed for Thiago Silva.

Ifølge mediet er brasilianerens tidligere klub AC Milan nemlig interesseret i at hente ham 'hjem'.

Thiago Silva løber med bolden.
Foto: Photo by Paul ELLIS

Thiago Silva har tidligere tørnet ud for AC Milan, hvor han var med til at vinde det italienske mesterskab, inden han i 2012 vinkede farvel og skiftede til Paris Saint-Germain.

Hovedpersonen selv er dog endnu ikke sprunget med hovedet først ind i projektet. I stedet overvejer han angiveligt fortsat, om det kunne være noget for ham.

Mest læste

Notifications

Notifikationer