Zlatan-junior skriver kontrakt med italiensk storklub Foto: AC Milan

Zlatan-junior skriver kontrakt med italiensk storklub

Vincent Ibrahimovic går i sin faders fodspor og skriver under med italiensk topklub.

Foto: AC Milan

Endnu en Ibrahimovic skal tørne ud i AC Milan-trøjen.

Zlatan Ibrahimovic' yngste søn, Vincent Ibrahimovic, har skrevet under med den italienske storklub.

Det bekræfter AC Milan på klubbens hjemmeside.

Dermed er han den tredje fra Ibrahimovic-klanen til at spille for I Rossoneri.

17-årige Vincent slutter sig til klubbens ungdomsakademi, hvor han starter på klubbens U23-hold.

Han er kommet til fra svenske Hammarby, hvor han primært har spillet for klubbens U18-hold.

Foto: AC Milan

Storebror Maximilian Ibrahimovic spiller allerede på U23-hold i AC Milan, og han kan faktisk få debut torsdag aften på førsteholdet.

Her er storebror nemlig rejst med A-holdet til Saudi-Arabien, hvor AC Milan møder Napoli i den italienske Super Cup.

Zlatan Ibrahimovic spillede i AC Milan fra 2010 frem til 2012. Han skrev igen under med den italienske storklub i 2020, hvor han spillede frem til 2023, hvor han indstillede karrieren.

Mest læste

Notifications

Notifikationer