Super Cup? Superhelt! Højlund banker Napoli i finalen
Rasmus Højlund spillede hovedrollen for Napoli, da de besejrede AC Milan i semifinalen ved Super Coppa Italia.

Rasmus Højlund har kickstartet karrieren i Napoli.
Efter en forrygende start i klubben var han ellers dalet lidt i niveau, men nu er han for alvor kommet i gang igen.
I Super Coppa Italias semifinale mod AC Milan var han også den helt store (super) helt for Napoli.
Det efterhånden frugtbare samarbejde mellem danskeren og David Neres stod også for endnu en Napoli-scoring, da Rasmus Højlund lagde bolden ind foran mål med Koni de Winther på ryggen.
Herfra landede den foran David Neres, der let prikkede den i kassen.
Angriberen var dog ikke færdig med at drive gæk med de Winther.

Midt i anden halvleg modtog han bolden med ryggen til mål, vendte rundt på den 23-årige Milan-stopper og klaskede fra en spids vinkel bolden over på den fjerneste opstander og i mål.
Dermed lukkede han opgøret til slutcifrene 2-0.
Sejren sikrer Napoli en plads i finalen og en mulighed for at vinde et trofæ den 22. december, hvor de skal spille finale mod enten Bologna eller Inter, der mødes i den anden semifinale fredag.
For nylig har danskeren vist sig frem ved egenrådigt at skyde Juventus i sænk. Det kan du læse mere om her:


AC Milan
Napoli
Rasmus Højlund












