Lige kommet i gang: Yussuf Poulsen skadet igen Foto: ≈/Ritzau Scanpix

Lige kommet i gang: Yussuf Poulsen skadet igen

Yussuf Poulsen er igen blevet skadet og må sidde ude i sin tyske klub Hamburger SV.

Foto: ≈/Ritzau Scanpix

Han så langt om længe ud til at være på rette spor.

Efter en besværlig opstart præget af skader i sin nye klub Hamburger SV fik Yussuf Poulsen endelig hul på bylden med sit sejrsmål i derbyet mod Werder Bremen.

Det blev dog ikke startskuddet til det momentum, som danskeren har ledt efter siden skiftet.

Nu kan cheftræner Merlin Polzin nemlig fortælle, at danskeren igen er blevet skadet.

- Det skete uden nogen kontakt med en modstander, og det er helt sikkert ikke noget, der kun tager to uger. Det er et langtidsproblem. Yussi vil være ude i uger, siger Merlin Polzin ifølge Kicker.

Klubben bekræfter samtidig skaden på sin hjemmeside.

Danskeren kan nu igen se frem til en rum tid på sidelinjen, hvor han har været i store dele af sæsonen.

Det er bare blevet til ni kampe for klubben, hvor han har overtaget anførerarmbindet efter sin ankomst.

Han har således misset hele otte kampe grundet skader siden sommeren 2025. Her kom han til fra sin tidligere klub RB Leipzig, hvor han var fra 2013 til sommeren i år.

Bundesliga-oprykkerne indtager 14. pladsen i Bundesligaen efter 14 runder, hvor der er blevet hentet 15 point.

Årets danske fodboldspiller er netop kåret, og den er gået til en ung fyr, der har haft et imponerende 2025. Det kan du læse mere om her:

Vildt år: Victor Froholdt løber med den helt store hæder foto
Vildt år: Victor Froholdt løber med den helt store hæder

Mest læste

Notifications

Notifikationer