I sommer var kaptajnen tabt: Nu tror Palace-boss han bliver
Crystal Palace-stopperen har længe været ombejlet, men nu regner cheftræneren med, at han bliver til sommer.

Et nyt transfervindue venter i januar. Dermed er der mulighed for at blive skrevet endnu et kapitel i transfersagaen om Marc Guehi.
Crystal Palace-stopperen, der har været ganske loyal mod sin klub på trods af stor succes på det engelske landshold, har længe været rygtet videre.
I sommer var alt også næsten på plads, men stopperen endte med at blive.
Nu er der kun seks måneder tilbage af kontrakten, og det får Crystal Palace-cheftræneren Oliver Glasner til at tro på, at Guehi bliver i klubben så længe.
- Jeg tror, Marc (guehi, red.) bliver indtil slutningen af sæsonen. Det er min forståelse lige nu. Ingen har fortalt mig andet. Jeg ved, der ikke er noget tilbud lige nu, så hvorfor forvente andet?, siger Glasner ifølge Sky sports.
I sommer var der rygter om, at Palace-cheftræneren havde truet med at forlade sin stilling i klubben, hvis Marc Guehi fik lov at skifte.

Her var der eftersigende bud efter ham fra flere kanter både i og udenfor England. Bayern München og Liverpool var blandt andet nævnt.
Sidstnævnte nåede Guehi sågar næsten på plads i Liverpool i sommerens transfervindue, men det endte altså med at kollapse.
I stedet kunne Marc Guehi se flere af sine holdkammerater forlade klubben. Både Michael Olise og Eberechi Eze fik nemlig lov at drage videre til større adresser i form af henholdsvis Bayern München og Arsenal.
Når der om et par uger står 2026 på kalenderen kan forsvarsstjernen dog se frem til muligheden for at forhandle med andre klubber om en kontrakt fra sommeren og frem.
Indtil videre har kaptajnen 180 kampe under bæltet i London-klubben, men der lader altså til at komme en række flere, inden han forsvinder.
Torsdag er årets danske fodboldspiller kåret. Læs mere om Victor Froholdts vilde 2025 her:

Marc Guehi
Crystal Palace












