FCN mangler forstærkning: Gå på jagt i Brøndby!
Transfervinduet åbner snart, og i FC Nordsjælland jagter de forstærkninger. Campo giver her et bud på en oplagt handel.

Transfervinduet nærmer sig, og i Superliga-klubber på tværs af landet er man ved at have styr på planerne for januar.
FC Nordsjælland har ikke ligefrem haft en drømmesæson indtil videre.
Farum-klubben indtager en skuffende ottendeplads, og det fik cheftræner Jens Fønsskov Olsen til at kalde på forstærkninger i vinterens transfervindue.
Her bør klubben, der til tider har set målene hagle ind bag Andreas Hansen, gå på rov på Vestegnen efter en ny stopper.
Campo ser i denne serie på, hvilke spillere, de 12 Superliga-klubber kunne bruge, hvis et skifte var muligt.
Og det er vel at mærke inden for en realistisk ramme, hvor unge, højtbetalte startere i topklubberne naturligvis ikke kan ende i klubber i Superligaens midte og bund, og hvor voldsomt salgbare spillere fra midterklubber ikke kan ende i Superligaen.
Denne Superliga-spiller kan FC Nordsjælland bruge


Rasmus Lauritsen, Brøndby IF
Erik Marxen stoppede karrieren i oktober. Kian Hansen gjorde det i september.
Tilbage i midterforsvaret står klubben med et par unge kometer og 30-årige Tobias Salquist, og det har i perioder set rigtig skidt ud for FC Nordsjælland gennem efteråret.
Derfor er det oplagt at udpege en erfaren stopper, men også en med tid og mulighed for at blive en general på et ofte ungt mandskab.
I Brøndby IF er 29-årige Rasmus Lauritsen kommet et godt stykke fra en plads i Steve Coopers startopstilling og var senest i aktion i holdets 2-0-sejr ude mod FC Fredericia i oktober.
Lauritsen ser langt fra ud til at have en rolle i Coopers setup, og derfor kunne en win-win for de to parter, hvis stopperen fremover skulle tørne ud på Right to Dream Park.
Du kan følge med i de helt store transferhistorier i Campos transferblog.
Læs med her:

Brøndby IF
FC Nordsjælland












