Conte lover Højlund spilletid efter stjernes retur Foto: Guglielmo Mangiapane/REUTERS

Conte lover Højlund spilletid efter stjernes retur

Selvom Romelu Lukaku snart er tilbage for Napoli, så lover Antonio Conte, at Rasmus Højlund vil få spilletid.

Rasmus Højlund fejrer en scoring for Napoli med Giovanni Di Lorenzo
Foto: Guglielmo Mangiapane/REUTERS

Det så ikke for godt ud, da Romelu Lukaku faldt sammen.

I en træningskamp i sommerens preseason faldt den store belgier til jorden efter en afslutning i en træningskamp.

Kort efter kunne Napoli konstaterer, at stjernen ville være udenfor i en lang periode, og derfor hentede de danske Rasmus Højlund.

Siden har danskeren gjort det godt særligt i starten af sæsonen og på det seneste, men nu kommer manden, som han skulle erstatte snart tilbage.

Det betyder dog ikke, at danskeren bliver bænket, forsikrer Antonio Conte.

- Hvordan vi får dem til at spille sammen? Først og fremmest skal vi forsøge at få Lukaku tilbage. Han er en vigtig spiller for os med en lang karriere bag sig og en masse erfaring. Bare at have ham på bænken er vigtigt.

- Jeg håber, der vil være en masse kampe at spille, og de vil helt sikkert begge få spilletid, måske endda sammen, siger Antonio Conte ifølge Gianluca di Marzio.

Rasmus Højlund fejrer en scoring for Napoli med Giovanni Di Lorenzo
Foto: Guglielmo Mangiapane/REUTERS

Danskeren kan altså muligvis skulle indgå i et samarbejd med veteranen, der har været på store adresser som Inter, Manchester United og Chelsea.

I denne sæson har danskeren haft mere eller mindre eneret på angriberposten i klubben, hvor det er blevet til 18 optrædener med syv mål og tre oplæg til følge siden skiftet fra Manchester United i sommer.

Romelu Lukaku er endnu ikke registreret for en kamp i denne sæson, men han har allerede 38 kampe for klubben med 14 scoringer og 11 oplæg til følge fra den seneste sæson.

Den belgiske talisman var dog tilbage på bænken for Napoli til opgøret mod Milan for første gang i sæsonen. Herfra kunne han se Højlund sikre en sejr og dermed finaleplads i Super Coppa Italiana.

Læs mere om opgøret, hvor danskeren spillede en helterolle her:

Super Cup? Superhelt! Højlund banker Napoli i finalen foto
Super Cup? Superhelt! Højlund banker Napoli i finalen

Mest læste

Notifications

Notifikationer