Raphinhas kone måber: Er han basketballspiller?
Fraværet af hendes partner fik hende til tasterne.

FIFA har sat navn på de 11, der er på 'The Best FIFA Men's 11'.
Et hold af 11 verdensstjerner, hvor navne som Nuno Mendes, Cole Palmer og Ousmane Dembélé er valgt til holdet, der har gjort det bedst i 2025 ifølge stemmerne, der er givet i forbindelse med FIFA 'The Best'.
Raphinha, en del af anførergruppen og offensivspiller i FC Barcelona, er dog ikke blandt de 11 på holdet, selvom han var blandt de 11 navne, der konkurrerede og titlen som 'The Best', der er FIFA's kåring af verdens bedste spiller for året. En pris, Ousmane Dembélé vandt.
Men det faktum, at Raphinha ikke var på årets hold for mandlige spiller, fik brasilianerens kone til tasterne.
For på en Instagram-story, der nu er slettet, lagde hun, ifølge Abola, et billede op af holdet og en tekst under, hvor der stod:
- Er han basketballspiller???
Sidste sæson var Raphinha toneangivende på et Barcelona-mandskab, som han også var anfører for i en del kampe. Her leverede han hele 34 scoringer i alle turneringer, mens han havde næstsidste fod på yderligere 26 scoringer for Barcelona i sidste sæson.

Ved UEFA's uddeling, Ballon d'Or, hvor det i øvrigt også var Ousmane Dembélé, der løb med trofæet som 'verdens bedste mandlige spiller', blev Raphinha nummer fem på listen af alle spillere.
Se hele 'The Best FIFA Men's 11' herunder.
The Best FIFA Men's 11
Målmand:
Gianluigi Donnarumma, Manchester City
Forsvar:
Nuno Mendes, Paris Saint-Germain
Virgil van Dijk, Liverpool
Willian Pacho, Paris Saint-Germain
Achraf Hakimi, Paris Saint-Germain
Midtbane:
Pedri, FC Barcelona
Vitinha, Paris Saint-Germain
Bellingham, Real Madrid
Cole Palmer, Chelsea
Angreb:
Ousmane Dembélé, Paris Saint-Germain
Lamine Yamal, FC Barcelona

Raphinha












