Priske i dialog med ny klub? Sportsdirektør afslører
August Priske kan meget vel vinke farvel til Djurgårdens IF til januar.

Hvad skal det ikke blive til for August Priske?
Den danske U21-landsholdsspiller har været flyvende for Djurgården og kronede en flot sæson med titlen som topscorer i Allsvenskan.
Således er det nærliggende at spekulere i, hvorvidt han også spiller i Stockholm-klubben, når transfervinduet er smækket i.
For hvad sikkert er, så er der interesse - det bekræfter klubbens sportsdirektør, Bosse Anderson, selv.
- Vi har tre spillere, som stikker ud, og som der er stor interesse for. En af dem har fået lov til at gå i dialog med en anden klub, fortæller Bosse Anderson til Fotbollskanalen.
De tre profiler, det drejer sig om, er, Matias Siltanen, August Priske og Keita Kosugi.
Efterfølgende bliver Djurgården-bossen spurgt ind til, om han vil fortælle, hvilken spiller, det er, der er i dialog med en anden klub, hvortil svaret lyder:
- Nej, men det er sandt, at vi har tre spillere, som virkelig stikker ud, og det er ret tidligt i vinduet, men det er de spillere for hvem, der er interesse.

August Priske kom til Djurgården fra FC Midtjylland i sommer 2024 og har siden spillet 52 kampe, scoret 24 mål og stået for tre oplæg.
Det var dog særligt i den forgangne Allsvenskan-sæson, at den unge angriber gjorde sig bemærket, hvor det blev til 18 fuldtræffere i 27 kampe.
Den 21-årige dansker har kontrakt med Djurgården frem til udgangen af 2028, og Bosse Anderson har førhen varslet, at det bliver rekorddyrt, hvis han skal købes fri.
Det kan du læse mere om her:

Djurgården
August Priske












