Kronen på 2025: Ousmane Dembélé høster endnu en hæder
Franskmanden vinder FIFA Men’s Player of 2025.

2025 kunne næppe være endt bedre for Ousmane Dembélé.
Franskmanden har vundet priser både på klubplan, men så sandeligt også på det personlige plan.
Og året rundes af på fornemste vis. Den offensive Paris Saint-Germain-spiller er kåret af FIFA som årets mandlige spiller i verden. Han vinder forbundets 'The Best'
Det sker foran et stærkt felt, hvor han konkurrerede mod mange af sine klubkammerater fra den franske hovedstadsklub.
Nominerede til 'The Best'
11 spillere var nomineret til FIFA's pris som årets bedste mandlige spiller.
- Ousmane Dembélé, Paris Saint-Germain
- Achraf Hakimi, Paris Saint-Germain
- Harry Kane, Bayern München
- Kylian Mbappé, Real Madrid
- Nuno Mendes, Paris Saint-Germain
- Cole Palmer, Chelsea
- Pedri, FC Barcelona
- Raphinha, FC Barcelona
- Mohamed Salah, Liverpool
- Vitinha, Paris Saint-Germain
- Lamine Yamal, FC Barcelona
Men ganske ligesom UEFA kom frem til, da han tidligere på året vandt guldbolden, så har FIFA altså også valgt at pege på Ousmane Dembélé.
Se alle prisvindere ved ceremonien nederst.

Foruden de to priser som verdens bedste sidste år, så høstede han altså årets prisen som årets spiller i Ligue 1 i sommers.
Priserne kommer på bagkant af en sæson, hvor Paris-klubben har domineret og vundet både Ligue 1, den franske cupturnering, den franske supercup og altså også Champions League.
Her var 28-årige Dembélé en markant faktor. Med 21 mål og otte oplæg i 29 kampe - altså en målinvolvering per kamp i snit - leverede han varen i den hjemlige liga, ligesom han scorede hele otte mål i Champions League-kampagnen, der altså kulminerede i en 5-0-sejr i finalen.
Verdensstjernen har kontrakt med Paris Saint-Germain frem til sommeren 2028.
Se hvem der ellers vandt priser herunder.

Prisvindere ved FIFA The Best
Årets mandlige spiller: Ousmane Dembélé, Paris Saint-Germain
Årets kvindelige spiller: Aitana Bonmati, FC Barcelona
Årets mandslige målmand: Gianluigi Donnarumma, Manchester City
Årets kvindelige målmand: Hannah Hampton, Chelsea
Årets mandlige træner: Luis Enrique, Paris Saint-Germain
Årets kvindelige træner: Sarina Wiegman, England
Årets mandlige mål: Santiago Montiel, Independiente
Årets kvindelige mål: Lizbeth Ovalle, Tigres













