Juventus hungrer efter Højbjerg: Vil lokke med byttehandel Foto: Yves Herman/REUTERS

Juventus hungrer efter Højbjerg: Vil lokke med byttehandel

Den italienske storklub er villig til at strække sig lang for at få fat i den danske landsholdskaptajn.

Pierre-Emile Højbjerg klapper i sine hænder.
Foto: Yves Herman/REUTERS

Juventus har haft et godt øje til Pierre-Emile Højbjerg i efterhånden et godt stykke tid.

Som vinterens transfervindue nærmer sig, er interessen tilsyneladende ikke blevet mindre.

I hvert fald ikke hvis man skal tro Gazetta.

Mediet skriver nemlig, at man skulle være klar til at lokke danskerens nuværende klub, Marseille, med en byttehandel.

Helt konkret er det Manuel Locatelli, som Torino-klubben vifter om sig med.

Den 27-årige midtbanespiller har nemlig en stor stjerne hos Marseille-cheftræner Roberto De Zerbi efter deres fællestid i Sassuolo for år tilbage.

Det er dog ikke sikkert, at det er nok til at få den franske storkub til at bide på krogen.

Ifølge Gazetta er Pierre-Emile Højbjerg nemlig ekstremt værdsat i Marseille, der også anser ham som en vigtig brik i missionen om at tilspille sig en plads i næste års Champions League.

Pierre-Emile Højbjerg klapper i sine hænder.
Foto: Yves Herman/REUTERS

Lige præcis samme mål - en plads i næste års Champions League - har man i Juventus, hvor man ligeledes anser den danske landsholdskaptajn som værende en spiller, der kan få helt afgørende betydning.

Om det bliver Pierre-Emile Højbjerg eller ej, så har Juventus efter alt at dømme sat næsen op efter forstærkninger til klubbens midtbane denne vinter.

Den 30-årige danskers nuværende aftale med Marseille strækker sig frem til 2028.

Mest læste

Notifications

Notifikationer