FC Nordsjælland køber norsk guldfugl Foto: FC Nordsjælland

FC Nordsjælland køber norsk guldfugl

FC Nordsjælland har købt et 16-årig talent i Rosenborg.

Foto: FC Nordsjælland

Nu er den officiel.

FC Nordsjælland har købt det purunge talent Leo Dorsin i norske Rosenborg. Det har Farum-klubben offentliggjort på sin hjemmeside.

Dorsin, der spiller venstrekant, har skrevet under på en treårig aftale med Nordsjælland og begynder som start på klubbens U19-hold efter jul.

- Vi er meget stolte af, at det er lykkedes os at lave en aftale med Leo Dorsin. Det er en aftale, vi har kunnet lave på grund af mange års arbejde med det stærke talentudviklingsmiljø, vi har skabt her i FC Nordsjælland.

Foto: FC Nordsjælland

- Det har vi gjort gennem et solidt teamwork, hvor alle fra rekruttering over uddannelse til fodbolddelen byder ind i forhold til spilleren og hans familie, så det er vores miljø, der bliver valgt til, og det er vi meget glade for, fortæller Fodbolddirektør Alexander Riget til klubbens hjemmeside.

Talentet har tidligere været til prøvetræning hos giganter som FC Barcelona, Manchester City, Arsenal, PSG og Ajax, og flere af klubberne skulle have været interesseret i ham, skriver Tipsbladet.

Dorsin har spillet 12 kampe på diverse norske ungdomslandshold.

Ærlig FCN-træner: Kunne godt tænke mig et par nye ansigter foto
Ærlig FCN-træner: Kunne godt tænke mig et par nye ansigter

Mest læste

Notifications

Notifikationer