Eftertragtet Superliga-juvel: Udlandet trumfer FCK Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Eftertragtet Superliga-juvel: Udlandet trumfer FCK

FCK ville sportsligt være oplagt men får næppe held til at købe den unge Superliga-profil.

Thomas Jørgensen FCK FC København Viborg FF VFF Superligaen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I dag kan det se fuldstændig skørt ud.

Men i sommeren 2024 var vejen til spilletid for Thomas Jørgensen så svær i den unge midtbanespillers optik, at han måtte forlade FC København.

Han var nær endt i AGF, men Viborg fik held til at overhale århusianerne og har ikke fortrudt det et eneste minut siden.

Jørgensen står i dag som en af Superligaens dygtigste unge midtbanespillere, der kunne spille fast i topklubberne.

Og en særlig right of first refusal-klausul, der giver FCK ret til at matche ethvert tilbud, Viborg accepterer på Jørgensen, har også pustet til regelmæssige rygter om en retur.

Thomas Jørgensen FCK FC København Viborg FF VFF Superligaen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Noget, mange har misforstået i en tro på, at det uden videre giver FCK mulighed for let at hente Jørgensen, selv om det på ingen måde er tilfældet.

Peger mod udlandet

Det dæmper ikke rygtestrømmen, at VFF og FCK har handlet sammen flere gange med Mads Bidstrup i Viborg i dag og Elias Achouri som profil i FCK.

Nuværende Viborg-cheftræner Nickolai Lund var også ovre at vende i FCK, efter københavnerne headhuntede ham for så relativt hurtigt at sætte den nuværende Superliga-cheftræner fri igen.

Men ifølge Campos oplysninger er det ikke en retur til København, der er oplagt.

I Viborg er man opsat på at lave en rekordtransfer, når Jørgensen skal afsted, hvilket skal være tidligst til sommer og ikke i januar.

Læg dertil, at det er en federe historie at fortælle, at man sælger til gode klubber i udlandet, noget Viborg er opmærksom på for at skaffe gode ambassadører og vise andre spillere og klubber, at det er en god idé at handle med VFF.

Konkret har hollandske topklubber i feltet med PSV, Feyenoord og Ajax (trods aktuel krise) set på midtbanespilleren, der også har bejlere i flere andre stærke ligaer i Europa.

Attraktiv spiller

Tipsbladet har tidligere i efterårssæsonen luftet en prislap på over fem millioner euro, svarende til 37,5 millioner kroner, på Thomas Jørgensen.

Jørgensen blev både månedens unge spiller og månedens spiller i Superligaen i november, priser han fik overrakt i forbindelse med hjemmekampen mod FC Midtjylland i sidste weekend, hvor han havde karantæne.

Thomas Jørgensen mod Vejle
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Så her, hvor Jørgensen har spillet endnu flere topkampe og gjort sig positivt bemærket, og januar er tæt på, er prisen ifølge Campos oplysninger er prisen endnu højere end det beløb, som Tipsbladet tidligere har beskrevet.

Det er den, fordi transfervinduet er lige om hjørnet, og viborgenserne på benhård Top 6-jagt i dag ville stå dårligere i arbejdet på at finde en fuldgod erstatning omgående, end hvis man kunne have startet det arbejde for et par måneder siden velvidende, Jørgensen helt bestemt eller sandsynligvis ville blive solgt i januar.

Top 6 i kikkerten

Det var en vigtig udligning, Mees Hoedemakers lavede for Viborg mod FC Midtjylland i 2025's sidste Superliga-kamp.

Den holder Viborg inde i kapløbet om Top 6, hvor OB ligner holdet, man skal fange.

Efter to sæsoner uden for Top 6 på trods af, man har stærke offensive profiler, vil det lune sportsligt og økonomisk at komme i bedste halvdel, og så er der fede kampe mod FCM, FCK, AGF og Brøndby at vise sig frem i.

Risikoen for Viborg og en spiller som Thomas Jørgensen vil altid være til stede i form af skader, en glippet Top 6 og formdyk.

Men med et bredere udvalg af udenlandske købere og potentielle afløsere vil et sommersalg muligvis passe alle parter bedst, med mindre en storklub kommer med et flot beløb lige straks.

Mest læste

Notifications

Notifikationer