Travl vinter? Her forventer AGF-boss at have forlængelser på plads Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Travl vinter? Her forventer AGF-boss at have forlængelser på plads

Carsten V. Jensen lyder ikke som en mand, der tager på fem ugers vinterferie.

Carsten V Jensen AGF Superligaen Transfers
Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Fredensvang

Hvad skal der ske med Patrick Mortensen?

Hvad med Felix Beijmo?

Nicolai Poulsen?

Henrik Dalsgaard?

Eric Kahl?

Listen i AGF er pænt lang, når det kommer til spillere med kontraktudløb til sommer, hvortil der kommer Sebastian Jørgensen og Rasmus Carstensen, der er på leje sæsonen ud.

Forlængelser i sigte

Da Campo og den øvrige presse vender januar-planerne med AGF's fodbolddirektør Carsten V. Jensen, lægger AGF-chefen da heller ikke skjul på, at kontraktforlængelser står højt på dagsordenen.

- Ja, det gør jeg, siger Carsten V. Jensen, da han bliver spurgt, om han regner med at forlængelser på plads før træningslejren om en måneds tid.

AGF jubler efter sen scoring.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Jeg er i gang. Vi skal nok holde lidt juleferie, men vi er i gang, og på den måde kommer vi ikke til at spilde tiden. Det bliver ongoing i den kommende periode, siger Carsten V. Jensen.

- Jeg tror, at en relativt stor andel af det antal, vi her taler om, spillere med udløb, har en stor interesse i at være del af AGF. Og vil der jo nok være et par stykker, der kigger sig omkring, siger AGF-bossen med en henvisning til en attraktiv spiller som Felix Beijmo, der før har vakt interesse fra udlandet.

Balance i truppen

AGF-bossen er i interviewet tydelig omkring, at han og kollegerne i AGF's ledelse og bestyrelse vægter kontinuitet frem for mange udskiftninger på et hold, der har klaret sig over al forventning i efterårssæsonen.

Følg også Campos transfer-liveblog her!

Og det betyder også, at man vil prioritere de rette forlængelser og ikke automatisk se sig om efter, hvordan man ellers kunne investere penge på det store, og til tider vilde, transfermarked.

- Det er en overvejelse, vi skal have. Men vi kan jo ikke rigtig gøre noget ved, hvad andre måtte komme og tilbyde ham [Felix Beijmo]. Der er selvfølgelig en grænse for, hvad vi kan i AGF.

Carsten V Jensen AGF Superligaen Transfers
Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

- Men nu er det Beijmo, vi taler om, men jeg synes egentlig, det er hele denne gruppe, der skal kigges på. Og nogle før andre. Vi tager lidt mere tid på nogle af dem, mens nogle kommer før de andre, siger Carsten V. Jensen.

- Vi har en stor opgave i at sikre, vi kan konkurrere i foråret. Og det tror jeg, vi bedst kan gøre ved at beholde dem, der har gjort os så gode, som vi er lige nu. Og så kigger vi på den lange bane, og hvis ting kan hjælpe os der, som vi foretager os i januar, så kan vi godt have et øje på, at vi skal ud og spille nogle spændende kampe, siger AGF-direktøren.

AGF fører her i vinterpausen Superligaen med fire point ned til FC Midtjylland.

AGF åbner forårssæsonen i en potentielt kold weekend mod OB, hvor kampdatoen lige nu hedder 8. februar.

Læs mere om AGF's januarplaner i denne artikel.

LIVE: Er han FCK’s nye midtbanespiller? foto
LIVE: Er han FCK’s nye midtbanespiller?

Mest læste

Notifications

Notifikationer