Medie: Brendan Rodgers lander nyt job
Den tidligere Liverpool, Leicester og Celtic-træner skal angiveligt til Saudi-Arabien.

Brendan Rodgers har været arbejdsløs, siden han tilbage i oktober smed håndklædet i ringen og sagde op i Celtic.
Den nordiske manager valgte selv at gå efter en længere periode med skuffende resultater, og siden har han været ledig på markedet.
Det er han måske dog ikke meget længere, for ifølge den velinformerede transferjournalist Matteo Moretto har han skrevet under med en ny klub.
Moretto skriver mandag morgen på X, at Rodgers har takket ja til at tage over i saudiske Al Qadsiah FC.

Her skal han være cheftræner for spillere som Mateo Retegui, Nacho Fernández og Koen Casteels.
Sæsonen i Saudi Pro League er ni kampe gammel, og Rodgers' nye arbejdsgiver, hvis man skal stole på Mateo Moretto, befinder sig på femtepladsen med 17 point - ti point bag Cristiano Ronaldos Al-Nassr.
Rodgers trænede Celtic ad to omgange. Anden tur i den skotske klub varede to år, 2023 til 2025. Inden da var han fire år i Leicester City, mens han fra 2012 til 2015 stod i spidsen for Liverpool.
Rodgers fik langt fra ros for den måde, han forlod Celtic på:

Brendan Rodgers
Celtic












