FCN-stjerne blev sendt tidlig i bad: Håber han er sikker
Jens Fønsskov Olsen er ikke sikker på, at det røde kort til Prince Amoako Junior var korrekt.

📍 Campo på Right to Dream Park
Prince Amoako Jr. fik immervæk sat sit præg på første halvleg af søndagens kamp mellem FC Nordsjælland og FC Midtjylland.
Efter blot fem minutter, bragte han Farum-holdet foran med 1-0, og da kampuret rundede 40 minutter, blev han sendt tidligt i bad.
Den lynhurtige ghaneser fik direkte rødt, da han sparkede ud efter Midtjyllands Paulinho, men hans cheftræner, Jens Fønsskov Olsen, var ved første øjekast ikke overbevist om, at dommeren kom frem til den rette kendelse.
- Jeg har ikke selv set den (situationen, red.) igen, så det skal man jo passe på med at gøre sig klog på. Men jeg håber virkelig, at dommeren er sikker i sin sag., fordi jeg ser ikke, at der er rødt kort.
- Men jeg har ikke så meget at sige til det. Jeg tror på, at dommerne gør deres bedste, siger Fønsskov Olsen til Campo og den øvrige presse.

Amoako Jr. gik fra 'helt til skurk' på en halv time, og det påvirkede den 18-årige guldfugl.
- Han er jo ked af det udfald, der kommer. Det er jo noget, som vi lige skal vende med ham i morgen, når vi har sundet os lidt, lyder det fra FCN-chefen.
Trods en mand i undertal i hele anden halvleg, vandt FC Nordsjælland med 2-1. Resultatet ændrede dog ikke på, at Nordsjælland er færdige er i Oddset Pokalen.
FC Midtjylland er semifinaleklar, og deres modstander blev i aftes fundet:

FC Nordsjælland













