Vigtige point i toppen: Ajax vinder De Klassieker
Det store hollandske opgør ender med sejr til Amsterdam.

Håneretten forbliver Ajax'.
Det står klart efter at hjemmeholdet fra Ajax Amsterdam, netop har slået rivalerne fra Rotterdam og Feyenoord med 2-0 på mål af kaptajn Klaasen og et sent mål af bare 17-årige Mokio.
Sejren er ikke bare vigtig for håneretten over rivalerne, men det er også dyrebare point for hjemmeholdet, der hægter sig på i toppen af Æresdivisionen.
Det havde nemlig været et hårdt slag, hvis Feyenoord var løbet med sejren. Nu er hullet op til rivalerne fra Feyenoord reduceret til fem point for Ajax, mens PSV Eindhoven er langt foran på førstepladsen.

Selvom begge danske Ajax-spillere scorede i midtugen, da Ajax vandt i Champions League, så var der kun fundet plads til Kasper Dolberg blandt de startende 11 for hjemmeholdet til derbyet.
På bænken tog Ajax' Anton Gaaei plads, ligesom udeholdet Casper Tengstedt startede ude. Førstnævnte blev sendt i aktion efter 66 minutter af kampen, og han var med til at køre sejren i hus.
Tengstedt fik bare otte minutter og var ude af stand til at ændre på resultatet.
Se stillingen i Æresdivisionen her.

Ajax
Feyenoord













