Medie: Superliga-kant på kurs mod Polen Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Medie: Superliga-kant på kurs mod Polen

Widzew Łódź er efter sigende på jagt efter en kantspiller i Randers.

Norman Campbell i aktion mod FCM.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Widzew Łódź ser ud til at mene det.

Den polske klub har allerede sikret sig vinterens første transfer i form af Christopher Cheng, der kommer til fra norske Sandefjord.

Nu har man angiveligt rettet blikket mod den danske Superliga i jagten på næste forstærkning.

Ifølge mediet Łódzki Sport har man nemlig udset sig en kantspiller i Randers FC.

Mere specifikt skulle det være Norman Campbell, der tiltrækker sig Widzew Łódź' opmærksomhed.

Den jamaicanske offensivspiller har kontrakt frem til sommeren 2028, så det bliver næppe en billig omgang for den polske klub.

Norman Campbell står i denne sæson noteret for to oplæg og to assister i 20 kampe.

Norman Campbell i aktion mod FCM.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Særligt midtvejs i efteråret var han ofte at finde på Randers-bænken fra start, men har mod afslutningen fundet flere minutter.

I alt står han noteret for ni mål og tre oplæg i 46 kampe for Randers FC. Dertil har den 26-årige kantspiller også syv A-landskampe for Jamaica.

Widzew Łódź indtager aktuelt 13. pladsen i den bedste polske række og råder over danskeren Peter Therkildsen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer