Chefen ikke overrasket: AGF accepterer ikke ‘gok i nødden’
Jakob Poulsen var ikke overrasket over, at AGFs udtryk var et helt andet i returkampen mod OB.

📍Campo på Ceres Park Vejlby, Aarhus
I pokalturneringens kvartfinaler skal der findes en endelig vinder over to kampe.
Det er de nok meget glade for i Aarhus, for der var enorm forskel på det, AGF leverede torsdag i Odense, og hvad der fik De Hviie videre i Aarhus søndag.
Returopgøret blev brugt til at rejse sig, slå tilbage og naturligvis avancere i pokalturneringen, for AGF-truppen vil ikke have et nederlag siddende på sig.
Det er en af truppen store styrker i efteråret, fortæller Jakob Poulsen til Campo og den fremmødte presse efter pokalsejren, og derfor var cheftræneren heller ikke så overrasket over udfaldet.
- Der var lidt mere løssluppenhed. Vi spillede fremad, og vi spillede faktisk for at komme op og score. Vi var aggressive i presset, vi moste et eller andet sted i 45 minutter, og det var jo den ting, vi lidt manglede derovre (i Odense, red.)
- Men jeg må også være ærlig. Jeg er jo ikke så overrasket over, at det var sådan det var i dag, for den her trup. Lige så snart, de får et gok i nødden, så er det ligesom som, okay, næste gang, så skal vi nok vise, at det var en fejl.
Og det, synes jeg, de gjorde igen i dag, siger Jakob Poulsen.
AGF er ovenpå
Det var ikke kun nederlaget i torsdags, AGF formåede at slå tilbage på.
Mod opgørets slutning fik OB nemlig reduceret til 1-2, hvilket betød, at kampen skulle ud i forlænget spilletid. Sådan blev det som bekendt aldrig, for AGF bragte sig tilbage i det samlede regnskab.

AGF har nemlig overskud, og derfor kunne de hviie trods et sent 'gok i nødden' alligevel score det mål, der sendte dem videre i pokalen, understreger Poulsen.
- Vi var ovenpå. Ingen tvivl om det. Det var dejligt at se.
- Vi vidste jo godt, at det var slutningen af sæsonen, men jeg synes stadigvæk, at vi spillede med et enormt overskud. Specielt i første halvleg, selvfølgelig, men også hen mod slutningen af kampen.
- Hvis man ikke har det overskud, så kommer man ikke 'bare' tilbage, når man får en (samlet, red.) reducering imod sig så sent i kampen, siger Jakob Poulsen.
Med den samlede sejr på 3-2 er AGF klar til denne sæson pokalsemifinaler, hvor også Viborg FF og FC København er kvalificerede. Enten FC Nordsjælland eller FC Midtjylland er den sidste semifinalist.
Hvordan det gik til, da AGF på dramatisk vis alligevel kæmpede sig videre i pokalturneringen i ordinær spilletid, kan du bliver klogere på i Campos Konklusion.
Læs den herunder:

Jakob Poulsen
AGF
OB












