AGF-profil med kontraktudløb: NU kan vi snakke om det Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF-profil med kontraktudløb: NU kan vi snakke om det

Felix Beijmo mener, at tiden nu er inde til at snakke ny kontrakt i Aarhus.

Felix Beijmo jubler ud mod AGF's fans.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Ceres Park Vejlby

Nu kan han ikke trække den længere.

Felix Beijmo har siden sin ankomst været en værdsat mand i AGF - både af fansene og de forskellige trænere.

I horisonten lurer der dog et kontraktudløb. Allerede til sommer er der nemlig ikke mere at give af på den front, sådan som det ser ud lige nu.

Det betyder også, at han denne vinter må forhandle med eventuelle interesserede klubber.

Den forestående kontaktsnak er blevet skubbet og skubbet, men søndag eftermiddag spillede AGF årets sidste kamp, da OB blev nedlagt og en plads i Oddset Pokalens semifinaler blev sikret.

Og nu - kort før årsskiftet - er tiden altså inde til at sætte sig ned med AGF og få fundet ud af noget.

Er det en kontrakt, du kunne tænke dig at forlænge?

- Jo jo, men det er selvfølgelig også noget, som vi skal snakke om nu.

- Nu har vi tid til at snakke sammen, så det skal vi nok få gjort. Når vi har noget at melde ud, så kommer klubben også til at gøre det, siger han til Campo og den øvrige presse i kølvandet på sejren over OB.

Felix Beijmo jubler ud mod AGF's fans.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Den 27-årige svensker har i særligt denne sæson vist sig som værende en særdeles alsidig spiller, der kan dække de fleste positioner i en bagkæde - uanset formation.

- Det er altid nemmere at spille godt, når holdet fungerer. Jeg er blevet flyttet rundt på nogle forskellige positioner. Lidt wingback, lidt højre stopper, lidt venstre stopper. Men det er også noget, jeg sætter pris på - at kunne hjælpe holdet på den måde. Det har været sjovt, siger han.

Felix Beijmo scorede til 3-1 i tillægstiden i søndagens kamp. Det var ét mål, der sørgede for at opgøret mod OB ikke røg i forlænget spilletid.

AGF slutter efteråret 2025 på førstepladsen i Superligaen og med en plads i Oddset Pokalens semifinaler. Der trækkes lod til semifinalerne senere søndag, når opgøret mellem FC Nordsjælland og FC Midtjylland er fløjtet af.

Please stay: Hele AGF vil have holdkammerat til at blive foto
Please stay: Hele AGF vil have holdkammerat til at blive
Lodtrækning: Topbrag venter i Pokalens semifinaler foto
Lodtrækning: Topbrag venter i Pokalens semifinaler

Mest læste

Notifications

Notifikationer