Vanvittigt: Provstgaard og Lazio vinder trods to røde kort
De var i undertal i en hel halvleg, og til sidst var de kun ni spillere på banen, men alligevel vandt Lazio kampen.

Gustav Isaksen var ikke udtaget til kampen, da en skade holder ham ude. Men en anden dansker kom i aktion i Lazios Serie A-opgør mod Parma.
Før det havde Lazios rutinerede kantspiller Mattia Zaccagni dog fået et direkte rødt kort i slutningen af første halvleg.
Oliver Prostgaard blev skiftet ind ved stillingen 0-0 i det 70. minut. Det var nok i et forsøg på at polstre defensiven, så man kunne køre en uafgjort hjem.
Den opgave blev dog gjort sværere otte minutter senere, da Toma Bašić modtog et direkte rødt kort for en voldsom tackling. Derved var Parma to spillere i overtal.
Det blev dog Lazio, der fire minutter senere åbnede målscoringen. Indskiftede Tijjani Noslin sendte gæsterne i front efter 82 minutters spil.
Føringen holdt hele vejen til slutfløjt. Med sejren holder Lazio snor i Europa-pladserne. De er i skrivende stund nummer otte i tabellen.

Snart kan en ny Superliga-spiller ende i Italien.

Lazio













