Salgshistorie gjorde indtryk på Neestrup: Specielt at læse
Historien om et potentielt salg af Jacob Neestrup gjorde alligevel et indtryk på hovedpersonen selv.

📍 Campo i Parken
I de tre år og 3 måneder Jacob Neestrup har været cheftræner i FC København.
Der har han alligevel måtte lægge øre til et par historier eller meninger omkring hans trænerhverv i den danske hovedstad.
Men han har altid følt opbakning, fortalte han til Campo og de øvrige medier efter kampen.

Dog blev FCK-træneren fredag meldt som værende på vej væk fra hovedstaden. Og netop den nyhed gjorde rent faktisk indtryk på Jacob Neestrup.
- Det er specielt at læse, at man potentielt er blevet sat til salg. Men jeg føler tillid. Når du lige læser det, så er det da noget. Det er jo ikke bare noget, jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det er noget, der går ind ad et øre og ud ad det andet hurtigt, svarede Jacob Neestrup til Campo og den skrevne presse efter kampen.
- Men for to år siden to og et halvt år siden, der tog jeg alt personligt. Men i dag tror jeg også et eller andet sted, at erfaringen, og at have stået i presset før, gør, at du lærer at leve med det.

Efter lørdagens kamp havde FC København i første omgang ellers meldt ud, at sportsdirektør Sune Schmidt-Nielsen kun ville stille op til ét interview i forbindelse med lørdagens kamp og kulmination på efterårssæsonen.
Og det var til Viaplay, der havde rettighederne på kampen.
Men pludselig kom han spankulerende ned i mixed zone til Campo og de øvrige medier, hvor sportsdirektøren tydeligt havde noget, han skulle ud med. Læs alt om optrinnet i artiklen her.

F.C. København
Jacob Neestrup













