Frank varsler indkøb: Ingen tvivl
Den danske Tottenham-træner fastslår, at klubben kommer til at være aktiv på markedet til januar.

Den danske Tottenham-manager Thomas Frank har ikke ligefrem fået nogen ønskestart på tilværelsen som træner i klubben fra det nordlige London.
Blot 22 point er det blevet til i sæsonens første 15 kampe, hvor Spurs specielt har haft svært ved at sætte resultaterne sammen på hjemmebane.
Derfor er der også behov for at forstærke sig i vinterens transfervindue, hvis man skal gøre sig nogen forhåbning om at forbedre sin position.
Det fastslår Thomas Frank på et pressemøde før Tottenhams opgør mod Nottingham Forest.
Her blev han spurgt ind til klubbens mulige transferaktivitet i det kommende vindue, og svaret var klart.
- Vi vil helt sikkert være på markedet, det er der ingen tvivl om.
- Vi vil have dem så tidligt som muligt, ligesom hver gang, og lad os se, om vi kan have dem inden 31. januar, sagde den danske træner.
Det skortede ellers ikke på transfers i sommer, hvor blandt andre offensivprofiler som Xavi Simmons, Mohammed Kudus, Randal Kolo Muani og Mathys Tel kom til, imens defensiven blev styrket med blandt andre Joao Palhinha og Kevin Danso.


Thomas Frank
Tottenham Hotspur












