Afviser rygter: Neestrup er også i FCK til januar Foto: Jose Jordan/AFP/Ritzau Scanpix

Afviser rygter: Neestrup er også i FCK til januar

FC Københavns sportsdirektør afviser rygterne om, at cheftræneren skulle være på vej videre.

Foto: Jose Jordan/AFP/Ritzau Scanpix

FC Københavns sportsdirektør Sune Smith-Nielsen fortæller til Viaplay inden pokalkampen mod Esbjerg, at klubben er ekstremt tilfredse med Jacob Neestrup, som sportsdirektøren forventer også er cheftræner efter vinterpausen, selvom der har været rygtet, at klubben arbejder på at sælge Neestrup.

Mediet Bold skrev fredag, at FC København arbejder på at sende cheftræner Jacob Neestrup til udlandet. Klubbens sportsdirektør

- Jeg vil fastslå, at vi er rigtig glade for Jacob Neestrup som cheftræner. Jeg har sagt det før. I de svære perioder er han rigtig stærk. Det er han sammen med sin stab og han er bakket op af sin spillergruppe. I den situation, vi er i, er vi rigtig tilfredse med Neestrups arbejde.

Spurgt direkte ind til historien, som Bold har bragt, fortalte Sune Smith ikke meget.

- Jeg kommenterer ikke på diverse artikler og opslag. Jeg kigger på min cheftræner og min organisation. Jeg kigger på FC København og det vi har været igennem, og der er jeg rigtig tryg ved, at Jacob Neestrup skal bære os igennem den kommende periode.

- Jeg kan bekræfte, at det her er Lukas Leragers sidste kamp (for FCK, red.). Og jeg har en klar forventning om, med alt, hvad vi har været igennem, at Jacob Neestrup er cheftræner til januar.

Jacob Neestrup
Foto: Jose Jordan/AFP/Ritzau Scanpix

- Vi har den rigtige cheftræner. Den dag han ikke skal være cheftræner mere, så er det min opgave at være forberedt på det. Men lige nu er det ikke det, der er i fokus.

37-årige Jacob Neestrup står lørdag aften i spidsen for FC København for 171. gang, når 'løverne' hjemme tager imod Esbjerg fB i Pokalturneringens kvartfinale.

Den første semifinalist i Pokalturneringen er allerede fundet.

Første semifinalist i Pokalen fundet foto
Første semifinalist i Pokalen fundet

Mest læste

Notifications

Notifikationer