Landstræner forsvarer fravalg af Links og andre profiler
Sydafrikas landstræner er meget tilfreds med trup til AFCON.

Årsskiftet nærmer sig, juleferien trænger sig på, og det betyder for de afrikanske kontinent en stor slutrunde.
Her skal der spilles Africa Cup of Nations, men det bliver uden AGF's sydafrikanske profil, Gift Links.
Det var genstand for meget debat - ikke blot i Danmark, men også i Links' hjemland.
Hugo Broos, nationens belgiske landstræner, blev blandt andet kritiseret for den manglende udtagelse af AGF-spilleren og den hjemlige midtbanestjerne Thembinkosi Lorch.
Det tager den rutinerede landstræner dog med stor kølighed.
- Jeg tror efter fire år, er det lige meget, hvad jeg siger og gør. Jeg læser hele tiden forslag i medierne og ler, siger Hugo Broos ifølge OneFootball og fortsætter:
- De spillere, jeg har udtaget, tror jeg på, og det ved de. Jeg vil aldrig tage nogen med, hvis jeg ikke tænkte, at de kunne hjælpe os. Du kan skrive, hvad du vil, det er dit job, så det forstår jeg, men det påvirker mig ikke, siger den belgiske landstræner.

27-årige Gift Links står noteret for 5 A-landskampe for Sydafrika, men den seneste var tilbage i 2021.
AGF-profilen føler sig overbevist om, at hans tid på det sydafrikanske landshold står for døren.
Læs mere her:

AGF
Gift Links












