Disse spillere forlader Brøndby med garanti – måske allerede til vinter
Brøndby IF har et overskudslager, der bugner med spillere, der for længst har udspillet deres chance i klubben.

Der skal en større vinter-rengøring i Brøndby IF.
Det har cheftræner Steve Cooper proklameret.
Det gælder både i den nuværende trup og så vidt også i med henblik på nogle af de spillere, der er lejet væk fra Brøndby.
Campo giver her et overblik over tre spillere, hvis fremtid på Vestegnen er så godt som afgjort.
Justin Che
Den amerikanske højre back har været meget langt fra spilletid under Steve Cooper. Det var egentlig også tilfældet under Frederik Birk.
Justin Che har efter flere lejeaftaler aldrig rigtig formået at bryde igennem lydmuren på Vestegnen, og allerede i sommer var et skifte meget tæt på at komme i stand.
Det kom det dog i sidste ende ikke, og derfor har den 22-årige spiller brugt det meste af tiden på sidelinjen.
Et skifte til vinter kan sende lidt penge ned i lommerne på Brøndby, da Che har kontraktudløb til sommer. Derfor er et skifte nærmest uundgåeligt.


Carl Björk
Ja, den er god nok. Carl Björk er stadig Brøndby-spiller.
Den svenske angriber blev hentet til Vestegnen tilbage i 2022, men formåede aldrig at sætte sit aftryk i klubben.
Det har efterfølgende sendt ham på lejeaftaler i IFK Norrköping og B.93, hvor han fortsat er at finde.
Til Campo fortalte Björk selv, at han ikke længere anser sig selv som værende Brøndby-spiller.
- For at være helt ærlig, så nej. Når min lejeaftale her løber ud, er jeg ledig.
- Det er en god løsning for alle. Jeg har lidt lagt den der Brøndby-skal bag mig, selvom jeg på papiret stadig tilhører den kontrakt. Men når den løber ud, så.. Nej, jeg føler mig ikke som en Brøndby-spiller længere, fortalte Carl Björk til Campo.
Derfor synes det allerede, at parterne er enige om, at samarbejdet slutter til sommer.


Emmanuel Yeboah
Den ghanesiske angriber Emmanuel Yeboah har trods få lyspunkter heller aldrig rigtig bidt sig fast på Vestegnen.
Det har sendt den 22-årige Brøndby-spiller en tur til Sverige, hvor han har tørnet ud for Halmstads BK. Her bliver han også indtil sommer.
Derefter står Yeboahs kontrakt med Brøndby til at løbe ud, og det er meget tvivlsom, at han fortsætter i klubben.
Det har klubbens fodbolddirektør Benjamin Schmedes selv sagt.
– Jeg er rigtig glad, for han er en god dreng, og der var ikke rigtig nogen fremtid for ham i klubben, og det var derfor, vi sendte ham afsted, men jeg er glad for, at vi fandt et sted til ham, hvor han kan vise sig frem og begynde at score igen, sagde Benjamin Schmedes ifølge Tipsbladet.
Halmstads BK har en købsoption på Emmanuel Yeboah, der scorede tre mål i tolv optrædener for Allsvenskan-klubben.

Flere Brøndby-spilleres fremtid er fortsat uvis.
Læs mere her:

Brøndby IF












