Choksejr over Brøndby åbnede for mulig ny spiller
Sejren over Brøndby IF gjorde FC Fredericia mere interessante for en mulig ny spiller, fortæller Fredericias direktør til Campo.

Når FC Fredericia gør det godt på banen, bliver betingelserne for den transferansvarlige i klubben også bare nemmere.
Stig Pedersen er direktør hos Superliga-debutanterne, og han fortæller til Campo, hvordan at sidste uges choksejr over Brøndby IF gjorde dialogen med en mulig ny spillere en hel del nemmere.
Op til sidste uges kamp havde FC Fredericia tabt otte kampe i streg, men efter sejren på Brøndby Stadion mærkede direktøren, hvordan interessen for Superligaens 11. plads steg.
- Vi vandt kampen i Brøndby, og på det tidspunkt var jeg faktisk lidt i dialog med en spiller, og der var sejren bare med til, at det hele blev mere interessant.
- Jeg er jo ikke inde i hovedet på hverken spilleren eller agenten, men det er et eksempel på, at der var nogen, der vendte tilbage og sagde, at det måske er lidt mere interessant end i første omgang, udtaler Pedersen til Campo.

Siden fulgte FC Fredericia op på choksejren ved at tabe 1-3 til OB, men Pedersen ved ikke, om det har gjort noget på transferlysten hos den mulige, nye spiller.
- Jeg har ikke talt med vedkommende siden i weekenden. Så nu må vi se, lyder det gådefuldt fra Stig Pedersen.
Svær, men fair chance
Fredericia ligger på 11. pladsen i Superligaen, og selvom det vil være lig med nedrykning til sommer, så er der stor tro og optimisme i klubben fra Fæstningbyen.
- Vi overvintrer med svær, men fair chance og en teoretisk mulighed for at undgå at rykke ned. Det synes jeg i udgangspunktet er det, vi kunne drømme om i forhold til, hvor det er vi er kommet fra.
- Men altså, vi ville da godt have haft tre point mere, men det er jeg sikker på, at alle klubber vil, slutter Stig Pedersen.
Direktøren har også fortalt, at en af Superliga-rivalernes angriber kunne være en ny signing i klubben. Læs mere her.

FC Fredericia












