Arp-lækkerier giver stærkt OB-udgangspunkt
OB tager et godt udgangspunkt med til Aarhus i returopgøret i kvartfinalen efter en sejr torsdag aften.

Torsdag bragede OB og AGF sammen i Oddset Pokalen i det første opgør af deres indbyrdes kvartfinale.
Her var det odenseanerne, der trak det længste strå med en sejr på 1-0.
Efter knap en times spil kunne Fiete Arp selv omsætte det straffespark, som han trak, da han blev nedlagt af Eric Kahl efter en dribletur i udkanten af straffesparksfeltet.

Det gjorde han på køligste vis med en panenka, som han nærmest studsede ind bag en sagesløs Jesper Hansen i AGF-målet.
Dermed kan OB'erne tage et gunstigt resultat med til Aarhus, når de søndag mødes i returopgøret på Ceres Park Vejlby.
Se scoringen i videoen over artiklen.
Trods resultatet i Odense torsdag aften er AGF ved at runde et stort efterår af. Læs Jakob Poulsens forklaring på det velsmurte AGF-mandskab her:

AGF
OB












