AGF har haft mirakel-efterår: Sådan blev det til Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AGF har haft mirakel-efterår: Sådan blev det til

Det kunne dårligt have gået bedre i efteråret for AGF og klubbens nye cheftræner Jakob Poulsen.

agf-jakob-poulsen-gift-links-superligaen-kristian-arnstad
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Henning Bagger/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Fredensvang

40 point i 18 Superliga-kampe.

Den havde kun de allermest optimistiske, for ikke at sige naive, AGF'ere og AGF-fans troet på før sæsonen.

Men det er facit her på tærsklen til juleferie, hvor AGF skal slås med OB om en tur i pokalsemifinalerne.

Jakob Poulsen prøvede at rykke ned som spiller i AGF i en sæson, hvor AGF havde været oppe at runde på en førsteplads i sensommeren.

Det kan rent matematisk ikke ske i denne sæson, hvor AGF er sikker på at komme i Top 6, og spillet er da også til meget, meget mere end det.

Og bedre start kan man dårligt få som AGF-cheftræner, hvilket Poulsen da også er helt på det rene med, da Campo efter en december-træning spørger AGF-bossen ind til de 40 point.

- Ja, det var vel det, vi som minimum havde regnet med, siger Jakob Poulsen med et ironisk smil.

- Nej, det havde vi selvfølgelig ikke. Men det er jo fedt. Vi var meget, meget tydelige i starten af sæsonen med, hvor vi gerne ville hen, og hvordan det skulle ske, og det har vi holdt fast i.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Der har været bump på vejen, men der har vi ikke troet, vi skulle revolutionere alt muligt. Vi har holdt fast i vores stil og måde at gøre tingene på. Den tryghed og base gør, at spillerne nu kender stilen rigtig godt på trods af, vi kun har været i gang i et halvt år. De ved, hvad der skal ske, siger Jakob Poulsen.

Kredit til alle i AGF

Poulsens AGF spiller stadig med tre mand i forsvaret og wingbacks, og man må stadig gerne slå sig på en AGF'er i en nærkamp.

Men presspillet er rykket længere frem på banen, Tobias Bech og Kristian Arnstad trives fantastisk i Poulsens versioner af 3-4-3 og 3-5-2, og AGF er i det hele taget blevet et hold, der er trygge i boldbesiddelse og længere, pasningstunge angreb.

Kristian Arnstad og Daniel Wass i aktion. Superliga: Brøndby IF - AGF
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Poulsen har et erfarent mandskab, der med cheftrænerens ord træner fremragende, noget der givetvis gør taktiske justeringer nemmere end i trupper, hvor størstedelen af spillerne er under 23 år.

Så den tidligere landsholdsspiller er ikke klar til at tage al æren selv for, at han som ny mand har styret AGF til en førsteplads i vinterpausen.

- Det er jo os alle sammen, der skal have kreditten. Spillerne har en stor del. Jeg har en stor del. Staben dernede har en stor del af æren. Det siger jo ikke bare 'pling', og så kører alt af sig selv. Det er et helt maskineri, der skal køre, og det har fungeret rigtig, rigtig godt. På trods af, at vi ikke kendte hinanden på forhånd, har det været stærkt, siger Jakob Poulsen.

Campo har kåret Efterårets Hold: Se det her

- Vi har dygtige spillere, der har taget det til sig hurtigt, og som har købt ind i planen, vi lagde i starten af sæsonen. Vi skulle være mere boldbesiddende, vi skulle tage lidt mere risiko og have bolden derhen, hvor den gør ondt på modstanderne. Og det er vi lykkedes rigtig godt med. Og noget af grunden til, at det er gået så hurtigt, er, at det er dygtige og erfarne spillere, der kender gamet, siger Jakob Poulsen.

AGF spiller mod OB i pokalkvartfinalen klokken 19 i aften i Odense, mens der er retur i Århus på søndag klokken 15.

Mest læste

Notifications

Notifikationer