Sensationelle Madsen: Det var magisk Foto: Pablo Morano/REUTERS

Sensationelle Madsen: Det var magisk

Mads Emil Madsen var en glad mand oven på FC Københavns sejr i Champions League.

Mads Emil Madsen mod Villarreal
Foto: Pablo Morano/REUTERS

- Det var vanvittigt.

Sådan lyder det fra Mads Emil Madsen i kølvandet på FC Københavns tiltrængte sejr over Villarreal i Champions League.

Den tidligere Silkeborg- og AGF-spiller spillede en fremragende kamp på den Københavnske midtbane, og selv siger han, at det er vanvittigt at starte inde i en Champions League-kamp.

Det fortæller han til Viaplay umiddelbart efter kampen.

Man kan tage drengen ud ad Midtjylland, men man kan vist ikke tage Midtjylland ud ad drengen. I hvert fald var det en Mads Emil Madsen, der med jysk beskedenhed svarede på, om kampen var hans gennembrud i FC København.

- Det føles fint at høre [at kommentatorerne kalder det gennembruddet]. Det er okay. Jeg synes også selv, jeg spillede godt, griner midtbanemanden.

- Jeg har jo bare lidt stille arbejdet mig frem mod at blive bedre og bedre. Jeg synes, jeg er blevet bedre og bedre over det sidste lange stykke tid, så for mig er det ikke et gennembrud. Men jeg er da glad for, at de synes det.

Mads Emil Madsen mod Villarreal
Foto: Pablo Morano/REUTERS

Og Mads Emil Madsen ligger ikke skjul på, at sejren føles fantastisk.

- Det er magisk. Først og fremmest er det virkelig en sindssyg oplevelse at få lov til at starte ind i en Champions League kamp. Det har jeg drømt om i lang tid. Og så at få lov til at vinde foran fansene, som er fire kilometer væk.
Det er helt fantastisk.

- Også efter en svær periode, så er det virkelig dejligt at slutte Champions League af med en sejr.

Midtbanespilleren afviser dog, at vinterpausen kommer på et dårligt tidspunkt for FC København, på trods af den sensationelle sejr i Champions League.

- Ej, jeg tror, vi har godt af en pause, ligesom de fleste andre hold. Men vi håber, at det kan bygge noget momentum til efter pausen, siger han afslutningsvist.

Herunder kan du læse Campos Konklusion på opgøret.

Nu fortjener Neestrup de januar-indkøb! foto
Nu fortjener Neestrup de januar-indkøb!

Mest læste

Notifications

Notifikationer