‘PC’ gafler ny sportsdirektør hos rival Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

‘PC’ gafler ny sportsdirektør hos rival

Pirmin Schwegler er ny sportsdirektør i Wolfsburg.

Peter Christiansen
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Uroen har ulmet i Wolfsburg i denne sæson.

Først sagde klubben farvel til cheftræner Paul Simonis efter en række skuffende resultater, og siden smed danske Peter Christiansen også sportsdirektør Sebastian Schindzielorz på porten.

Men nu har 'PC' fundet erstatningen på for den fyrede Sebastian Schindzielorz.

Og afløseren er fundet i en anden Bundesliga-klub.

Konkret er der tale om den 38-årige Pirmin Schwegler, der kommer til fra Eintracht Frankfurt.

Og Peter Christiansen glæder sig over, at man er lykkedes med at lokke den tidligere Bundesliga-spiller til klubben.

Peter Christiansen
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

- Jeg er meget glad for, at Pirmin Schwegler slutter sig til os. Vores diskussioner gik rigtig godt. Vi har en fælles forståelse af, hvordan vi ønsker at spille fodbold i VfL Wolfsburg, og hvad der kræves for at opbygge vores fodboldklub bæredygtigt: stabile strukturer og et tæt samarbejde med akademiet, men også med alle andre afdelinger i klubben.

Desuden sender den danske fodboldchef en tak Schweglers tidligere klub Frankfurt.

- Vi takker Eintracht Frankfurt for de konstruktive diskussioner på forhånd – især Markus Krösche, som gjorde dette skifte muligt for Pirmin på dette tidspunkt

Pirmin Schwegler tiltræder med øjeblikkelig virkning.

Mest læste

Notifications

Notifikationer