Nu fortjener Neestrup de januar-indkøb! Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Nu fortjener Neestrup de januar-indkøb!

Et FCK i krise-modus jagtede en overraskelse i Champions League. Læs Campos Konklusion her.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Superliga-efteråret sluttede sløjt for FC København med et nederlag til Sønderjyske.

Onsdag aften var der så dømt revanche-jagt og et forsøg på at få tre usandsynlige point mod normalt dygtige Villarreal.

I Campos Konklusion stiller vi skarpt på, hvordan de forsvarende danske mestre efter et par svære måneder tacklede en kamp, hvor de var tvunget til at jagte sejren for at bevare en realistisk chance for Champions League-avancement.

Villarreal
v v t v v
2 : 3
1.84
xG
1.50
Slut
FC København
v v t v t
Santi Comesaña
47'
Tani Oluwaseyi
56'
M. Elyounoussi
2'
Elias Achouri
48'
A. Cornelius
90'

Højdepunktet

Jamen altså, FC København!

Der er jo rigeligt med god fodbold i dette hold, når man spiller og samtidig knokler, som man gjorde i begyndelsen af kampen på det lille, intime stadion i Østspanien.

Der var ikke nogen apati og ingen misforståelser at spore, da Mohamed Elyounoussi bragte FCK foran allerede efter to minutter.

Foto: Photo by JOSE JORDAN

Ja det skulle da lige være hos et frustreret hjemmehold, der ligger nummer tre i La Liga og nok ikke havde ventet et bidsk FCK, der kom i en række optimistiske angreb efter føringen.

Vi var slet, slet, slet ikke der, hvor vi kunne tale om et FCK tilbage på topniveauet.

Men efter det stormvejr, FCK har været i, var det flot at se et modigt hold, der gav alt, de havde i sig, og holdt formationen.

Nedturen

Ét minut inde i anden halvleg?

Det er aldrig fint at indkassere en udligning, men det var æv for FCK at indkassere, når nu Villarreal igen viste sig at være sårbare 90 sekunder senere.

FC Københavns hold og trup er ikke som i gamle dage sat op med fysiske fænomener bygget til defensiv forsvarskamp.

Så at man indkasserede var ikke voldsomt overraskende, men i førnævnte 'gamle' dage havde det ikke været tilladt for en modstander at komme om bag FCK's forsvarskæde til indlæg frisk fra kickoff.

Overraskelsen

Fremragende, Mads Emil Madsen!

Der var en række solide præstationer af FC København i dag, herunder stærke indgreb af Dominik Kotarski, og en god indskiftning af Elias Achouri, der bliver voldsomt vigtig i FCK's forårsjagt på et Superliga-comeback.

Mod dygtige modstandere på højt, individuelt niveau lignede midtbanespilleren den force, han også var i de bedste perioder i AGF og Silkeborg.

Mads Emil Madsen undr en kamp for FCK.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Forskellen er, at det her var på en sportsligt større scene, end nogen hjemme i Superligaen kan levere.

Det er godt nyt for 'MEM' og FC København, der nu stadig skal have en ekstra mand til midtbanen i januar med Lukas Leragers farvel på lørdag i pokalkampen mod Esbjerg i Parken.

Det holder Campo øje med

FC København fik tre minutter før tid en forløsende sejr, de færreste havde troet mulig.

Det var ikke perfekt, men det var en voksen og modig indsats af et FCK-mandskab, der viste os, at de ikke er lige så døde og begravede, som mange af os har mistænkt dem for at være.

En flot holdindsats mod et Villarreal under par gør det dog ikke alene, selv om det er et rygstød, der vil noget.

Champions League-avancementet er nok urealistisk med Napoli og Barcelona i januar.

Men Superligaen er ikke ude af rækkevidde.

Så stik nu Jacob Neestrup de ekstra forstærkninger, rigtig mange også så som nødvendige sidste sommer.

Der er liv i den her trup, også selv om den står foran betydelige udskiftninger det næste års tid, og det bør FCK-ledelsen reagere på i januar, med finansiel velvilje fra en ejerkreds, der ser frem til et stort overskud takket være Champions League-ligaspillet.

Mest læste

Notifications

Notifikationer