Matchvinder Cornelius: Vi har sluppet nerverne Foto: Jose Jordan/AFP/Ritzau Scanpix

Matchvinder Cornelius: Vi har sluppet nerverne

Andreas Cornelius var naturligvis glad efter den sene sejr over Villarreal i Champions League.

Andreas Cornelius
Foto: Jose Jordan/AFP/Ritzau Scanpix

Andreas Cornelius sendte tre point til København til allersidst mod Villarreal, da han scorede til 2-3.

Den sejr luner ovenpå en periode, hvor FC København har haft det svært i flere turneringer.

- Vi har mildest talt været inde i en dårlig periode de seneste tre måneder, så det er dejligt, at vi kan vise, at vi stadig kan være med i Champions League mod et hold, som jo på papiret er bedre end os og er en større klub, siger Andreas Cornelius til Viaplay efter kampen.

- Vi spiller på en måde lidt som om, at vi har sluppet nerverne lidt - helt fra start af.

De fleste var nok begyndt at afskrive FCK's muligheder for avancement i Champions League, men sejren over spanierne giver håb i FCK-lejren.

- Vi tror på, at alt kan ske mod Napoli i Parken, så der er stadig noget at spille for - og det er dejligt. Det troede vi ikke efter Tottenham-kampen, fortæller Andreas Cornelius til Viaplay efter kampen.

FC København har nu syv point efter seks kampe. De to resterende kampe er hjemme mod Napoli og ude mod FC Barcelona.

Andreas Cornelius
Foto: Jose Jordan/AFP/Ritzau Scanpix

Læs Campos Konklusion om FCK's magiske sejr i Spanien her.

Nu fortjener Neestrup de januar-indkøb! foto
Nu fortjener Neestrup de januar-indkøb!

Mest læste

Notifications

Notifikationer