Skader og sygdom: AGF-boss har godt nyt Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Skader og sygdom: AGF-boss har godt nyt

AGF-cheftræner Jakob Poulsen er fortrøstningsfuld før de to pokalkvartfinaler mod OB.

AGF Jakob Poulsen Superligaen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Fredensvang

Der er 180 minutters fodbold tilbage i 2025 for AGF.

Ok, dommeren lægger nok også noget tid til, og da der skal findes en samlet vinder, kan det også i forlænget spilletid og straffespark i Vejlby på søndag.

Men målstregen før en tiltrængt juleferie efter 18 Superliga-runder kan skimtes forude, og det samme kan en januar-træningsopstart.

Det lyder måske paradoksalt for vintertrætte danskere, der har rigeligt i at holde formen ved lige og komme afsted på løbetur eller i motionscenteret.

Men styrketræning og masser af tid til løb, svømning, cykling, yoga og hvad man ellers kan udsætte moderne fodboldspillere for er faktisk godt og sundt, også for dem med skader og skavanker.

Skader eller skavanker?

Inden da skal AGF dog helt over nævnte målstreg, og der er AGF-cheftræner Jakob Poulsen jævnt optimistisk omkring sin trup, selv om skader og sygdom har drillet gennem efterhånden lang tid.

- Den første kamp er ikke noget problem. Der kan vi starte alle de samme spillere inde, hvis det er det, vi vælger. Anden kamp må vi så se på, når vi møder ind på fredag, siger Jakob Poulsen med et smil.

- Det er de to sidste kampe i efterårssæsonen. Dem kan alle klemme sig igennem. Og det er to meget vigtige kampe med en pokalsemifinale, der så lurer på den anden side af nytår. Det er en kamp, de fleste kan komme igennem. Og hvis nogen så er skadet, jamen så kan de jo ikke det.

Kevin Yakob løber med bolden.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Jeg tror, de fleste er klar til på torsdag, siger Poulsen, der havde svenske Kevin Yakob ude på træningsbanen.

- Ja, han er også i spil til torsdag, siger AGF-cheftræneren.

- Det er ikke på den måde skader, vores spillere har. Jeg vil nærmere kalde det skavanker. Dem bøvler mange så med.

- Som jeg også sagde i sidste uge, er det meget naturligt, når folk har været gennem en halvsæson. Man vil gerne spille, og så presser man den lidt, og så vil man gerne træne og presser den lidt ekstra. Så kan det hobe sig op, og det er meget normalt, siger Jakob Poulsen.

Jakob Poulsens AGF-mandskab går uanset pokal-kvartfinalerne i denne uge på juleferie med fire point ned til FC Midtjylland på andenpladsen i Superligaen.

AGF fortalte tirsdag, at man henter to nye spillere.

Læs mere om det her.

Mest læste

Notifications

Notifikationer