AC Milan lægger planer: Vil gafle Alisson Becker
Den italienske storklub har rettet blikket mod Liverpool.

Når ellers han er skadesfri, er Alisson Becker det klare førstevalg i Liverpool-målet.
Spørgsmålet er bare hvor længe?
I hvert fald mener transferjournalisten Sacha Tavolieri at kende til planer, som kan sende ham væk fra den røde Merseyside-klub.
AC Milan har nemlig tænkt sig at kaste snøren ud efter den 33-årige brasilianer, lyder det.

Lige nu vogter Mike Maignan målet i AC Milan, men han er efter alt at dømme fortid i den italienske storklub til sommer.
Det er i den forbindelse, at man har udset sig Alisson Becker som hans afløser.
Ifølge Sacha Tavolieri har AC Milan allerede rakt ud til Liverpool-keeperens repræsentanter med et klart ønske om at få en aftale på plads hurtigt.
Det lyder videre, at timingen meget vel kunne passe perfekt, for i Liverpool er man efter sigende åben overfor ideen om en transfer, også selvom Alisson fortsat er en vigtig figur i klubben.
Med kontraktudløb i sommeren 2027 og alderen in mente skulle der også være lagt op til en handel til en overkommelig pris for italienerne.
Alisson Becker har vogtet målet i Liverpool siden 2018.
AC Milan
Liverpool
Alisson












