Messi snupper prestigefyldt pris for næsen af Dreyer Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Messi snupper prestigefyldt pris for næsen af Dreyer

Lionel Messi er blevet udnævnt som den mest værdifulde spiller i MLS lige foran Anders Dreyer på andenpladsen.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Anders Dreyer leverede en fremragende debutsæson i MLS.

Den danske landsholdsspiller var San Diegos FCs helt store stjerne med 23 mål og 17 assists i 39 kampe, men i afstemningen om prisen som MLS MVP blev han forbigået.

Lionel Messi er nemlig blevet udnævnt som MVP for anden sæson i træk, oplyser MLS på X.

Den argentinske troldmand er den første nogensinde til at vinde prisen to sæsoner i træk.

Dreyer måtte derfor nøjes med en rigtig flot andenplads.

De stemmeberettigede til prisen er både journalister, spillere og holdene i MLS.

I blandt journalisterne var Messi den store stemmesluger med 83.05 procent af stemmerne, mens Dreyer fik 6.78 procent af stemmer.

Foto: Elsa/AFP/Ritzau Scanpix / Abe Arredondo/Reuters/Ritzau Scanpix

På spillerfronten gik 19.97 procent af stemmerne til Dreyer. Også her var Messi dog klart mest dominerende 55.17 procent.

Dreyer og Messi var nomineret til den prestigefyldte pris sammen med Denis Bouanga, Sam Surridghe og sidst ikke mindst den tidligere FC Midtjylland-stjerne Evander.

Evander blev nummer fire i afstemningen.

Sørensen tabte finalen: Tårerne er stolte foto
Sørensen tabte finalen: Tårerne er stolte

Mest læste

Notifications

Notifikationer