Michael Laudrup er overrasket over Roony Bardghji Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Michael Laudrup er overrasket over Roony Bardghji

Roony Bardghjis indtog i Barcelona har overrasket Michael Laudrup.

En collage af Michael Laudrup og Roony Bardghji
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Roony Bardghji tog i sommerpausen skridtet fra FC København til selveste FC Barcelona.

Den svenske kantspillers start i klubben har været svingende med minutter hist og her, men i weekenden viste han sig for alvor frem, da han bidrog med både en scoring og et oplæg mod Real Betis.

Roony scorede sit første mål for den catalanske klub, og den danske Barcelona-legende Michael Laudrup er overrasket over den tidligere FCK'ers start i Barca.

Det siger han i optaktsstudiet på Viaplay Sport News inden Champions League-opgøret mellem Barcelona og Frankfurt.

- I hvert fald omkring førsteholdet (har vi taget fejl, red.). Jeg var en af dem, der tænkte: okay, det er en ung spiller. Han spillede ikke fast i FCK, men han havde selvfølgelig været ude med en skade.

- Han kommer ind (på et hold, red) og træner sammen med mange andre unge, dygtige og dygtigere spillere end han selv, og så får han lige pludselig en halv kamp, og så får han en kamp og så en til. Så jeg er overrasket, men glad på hans vegne, siger Michael Laudrup i optaktsstudiet.

En collage af Michael Laudrup og Roony Bardghji
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Bardghji fik en sjælden startplads i weekendens kamp, og Laudrup er imponeret.

- Jeg så kampen her i weekenden. Det var en flot kamp, og det var ikke mod hvem som helst. Det var mod et Real Betis, som ligger i den rigtige ende af tabellen, siger Laudrup.

Den unge svensker starter på bænken mod Frankfurt. Dét opgør kan ses på Viaplay Sport News.

Du kan se Laudrups udtalelser om Bardghji i bunden af artiklen:

Roony kom på tavlen: Ubeskrivelig følelse foto
Roony kom på tavlen: Ubeskrivelig følelse

Mest læste

Notifications

Notifikationer