Kvistgaarden helt ude af Norwich-truppen mod Sheffield
Mathias Kvistgaarden er ikke med i Norwich-truppen mod Sheffield United tirsdag aften.

Mathias Kvistgaarden har ikke ligefrem haft vind i sejlene efter sit skifte fra Brøndby IF til Norwich City.
Danskeren har både været skadet og tilbragt meget tid på bænken, og på tværs af de seneste tre kampe er det blot blevet til ni minutter på banen.
Tirsdag aften mødes Norwich og Sheffield United, og Kvistgaard er slet ikke med i truppen.
Ifølge Norwich-mediet Pinkun er han ikke udtaget, da han ikke er kampklar.
Norwich starter til gengæld med både Pelle Mattsson og Oscar Schwartau, mens Emiliano Marcondes er at finde på bænken fra start.

Kvistgaarden har scoret fire mål i 13 Championship-kampe for Norwich.
Norwich ligger næstsidst i Championship forud for mødet med Sheffield med 13 point i 19 kampe. Sheffield befinder sig på 18. pladsen.

Norwich City
Sheffield United
Oscar Schwartau
Mathias Kvistgaarden












