Fra udsendt i Afghanistan til præsident i CL-klub Foto: Rodrigo Antunes / Reuters / Ritzau Scanpix

Fra udsendt i Afghanistan til præsident i CL-klub

I aften tørner hans klub sammen med Bayern München.

Sporting CP, der fejrer det portugisiske mesterskabet 2024/2025.
Foto: Rodrigo Antunes / Reuters / Ritzau Scanpix

Fra udsendt til præsident for en af Portugals største klubber.

Det er ikke hver dag, at man hører om en soldat, der har været sendt i krig, og som senere hen har fundet vejen ind i fodboldverdenen, men netop det er historien bag Frederico Varandas, der er præsident for Sporting CP.

Varandas fandt nemlig en meget alternativ vej til toppen af portugisisk fodbold.

Det tyske medie Bild har nemlig spurgt Sporting-præsidenten indtil, hvordan han gik fra at være udsendt og så til at blive præsident i Sporting.

- Jeg var karrieresoldat og læge, hvor jeg så blev udsendt som en del af NATO-missionen i 2008. Det var en af de mest uforglemmelige oplevelser i mit liv, fortæller Frederico Varandas ifølge Bild.

- Udover medicin inden for hæren specialiserede jeg mig også i sportsmedicin, hvor jeg i 2008 fik muligheden for at kombinere mit medicinske arbejde med min store passion for fodbold, da jeg blev tilbudt stillingen som direktør for den medicinske afdeling i Vitória de Setúbal.

Sporting CP, der fejrer det portugisiske mesterskabet 2024/2025.
Foto: Rodrigo Antunes / Reuters / Ritzau Scanpix

Efter et par år i Vitória de Setúbal skiftede Varandas til Sporting CP, hvor han fortsatte i samme stilling.

Da Sporting tilbage i 2018 stod i en af de største kriser i klubbens historie og hungrede efter et mesterskab, som de ikke havde vundet siden 2002, blev klubbens daværende præsident.

Der så Varandas sit snit til at kæmpe om posten.

Som blot 38-årige endte den tidligere soldat og læge som præsident for en af portugals største klubber.

- På det tidspunkt havde jeg allerede syv års erfaring som medicinsk direktør og kendte derfor dens fodboldmæssige side rigtigt godt. Selvom jeg kun var 38 år gammel, havde jeg stor tillid til mine lederevner og min viden om klubben og fodboldbranchen, udtaler Varandas.

Oftest ser man, at klubpræsidenter rundt om i europæisk fodbold er tidligere forretningsfolk, men det hæmmede ikke portugiseren fra at forsøge fortæller han:

- Selvom jeg måtte lære meget om økonomistyring og tror, at jeg er en bedre præsident i dag, end jeg var i 2018, troede jeg allerede dengang, at de vigtigste færdigheder for en præsident er lederskab og strategisk styring. De leder- og managementfærdigheder, jeg lærte i hæren, hjalp mig meget.

Siden Varandas trådte til som præsident, har han formået at rykke Sporting fremad, hvor de har vundet den portugisiske liga tre gange samt solgt profilerede spillere såsom Bruno Fernandes, Nuno Mendes og Viktor Gyökeres.

Tirsdag aften står endnu en storkamp for døren for Sporting, når de skal et smut til Tyskland, hvor Bundesligaens nummer et venter i Champions League.

Kampen fløjtes i gang klokken 18:45.

Slot reagerer på Salah-kritik: Har ikke følt det før nu foto
Slot reagerer på Salah-kritik: Har ikke følt det før nu

Mest læste

Notifications

Notifikationer