FIFA-præsident anklaget efter Trump-hyldest Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

FIFA-præsident anklaget efter Trump-hyldest

FIFA-præsident er kommet i karambolage med fodboldorganets eget reglement ifølge The Athletic.

Donald Trump og Gianni Infantino står ved siden af hinanden.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Gianni Infantino er manden med magten i FIFA.

Således er det også ham, der ofte taler på vegne af fodboldfanatikere verden over, når det skal handle om netop fodbold.

Det var dog næppe fodbolden, der fyldte mest, da Infantino og Donald Trump indtog scenen i Kennedy Center i Washington den 5. december i forbindelse med lodtrækningen til VM-puljerne.

Her fik den amerikanske præsident i stedet tildelt en særlig fredspris af FIFA, hvilket nu har resulteret i anklager mod FIFA-præsidenten.

Det erfarer The Athletic, som er kommet i besiddelse af et otte siders langt brev, som menneskerettighedsorganisationen FairSquare står bag.

Heri retter FairSquare fire anklager mod Gianni Infantino for brud på FIFA's etiske regelsæt, hvori fodboldorganet forpligter sig til neutralitet gennem artikel 15 i FIFA's etiske kode.

Samtlige anklager bunder i FIFA-præsidentens offentlige støtte til Donald Trump.

Donald Trump og Gianni Infantino står ved siden af hinanden.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

De fire anklager

De fire påståede brud på neutralitet bygger ifølge FairSquare på følgende hændelser og udtalelser:

  1. Den 9. oktober opfordrede Infantino via sin egen Instagram til, at Donald Trump skulle modtage Nobels fredspris, som i stedet gik til den venezuelanske politiker Maria Corina Machado.

    - Præsident Donald J. Trump fortjener helt sikkert Nobels fredspris for sine afgørende handlinger, skrev Infantino dengang.
  2. Den 5. november udtrykte FIFA-præsidenten støtte til Trump i et interview ved America Business Forum i Miami med følgende udtalelse:

    - Når man er i en så stor demokrati som De Forenede Stater, bør man først og fremmest respektere valgresultatet, ikke? I sidste ende blev han valgt på baggrund af sit program, baseret på hvad han sagde. Han gennemfører blot det, han sagde, han ville gøre, så jeg mener, vi alle bør støtte det, han gør, for jeg synes, det ser ret godt ud, sagde Infantino ifølge FairSquare.
  3. Gianni Infantino roste Donald Trumps udenrigspolitik under VM-lodtrækningen, hvor den amerikanske præsident også fik overrakt den første FIFA-fredspris.

    - Det er det, vi vil have fra en leder. Du fortjener den første FIFA-fredspris for dine handlinger, for det du har opnået. Du har opnået det på en utrolig måde, og du kan altid regne med min opbakning, hr. præsident, sagde Infantino.
  4. Det sidste påståede brud på FIFA's etiske kode bygger på en video, som Infantino uploadede til sin Instagram-profil den 20. januar 2025, hvor han takkede Donald Trump for at invitere ham til det præsidentielle pre-indvielsesmøde i Washington D.C. dagen forinden. FairSquare påstår, at Infantino forbryder sig på sin pligt til neutralitet ved at bruge MAGA-retorik i videoen.

    - Sammen vil vi ikke bare "make America great again", men hele verden, sagde FIFA-præsidenten ifølge FairSquare.

FairSquare mener, at Infantino gennem sin ageren har brugt FIFA's krav om politisk neutralitet og derved truet både FIFA's og fodboldens troværdighed.

Menneskerettighedsorganisationen kræver ydermere, at FIFA's etiske komité skal undersøge både Infantinos udtalelser og processen bag fredsprisen.

Det sker blandt andet også i kølvandet på den kritik, som Human Rights Watch (HRW) har udtalt af prisen. Minky Worden, der er direktør for globale initiativer hos HRW, skrev i et statement, at prisen mangler legitimitet, da den hverken havde "nominerede, ingen kriterier, ingen dommere og ingen proces."

Campos kommentator, Allan Hvid, har også forholdt sig til det show, der udspillede sig ved VM-lodtrækningen. Du kan læse mere her:

Plastikmænd og fredspris fra Temu – fodbolden er døende foto
Plastikmænd og fredspris fra Temu – fodbolden er døende

Mest læste

Notifications

Notifikationer