Tre Brøndby-nederlag på stribe: Klubben har brug for forandring Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Tre Brøndby-nederlag på stribe: Klubben har brug for forandring

Steve Cooper mener, at der er brug for en frisk start i klubben.

Steve Cooper klapper.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
| Vejle Stadion | 8 dec 2025-19.00
Vejle Boldklub
t v t t t
2 : 1
Slut
Brøndby IF
t v v t t
C. Gammelgaard
49'
J. Duin
80'
S. Fukuda
72'

Steve Coopers Brøndby IF går på vinterpause med en grum skuffelse.

Ikke nok med at det blev til nederlag i årets næstsidste superligarunde til FC Fredericia, så måtte Coopers mandskab se sig slået af rækkens sidsteplads, Vejle Boldklub, senest.

Til kampene har Cooper valgt unge spillere fra start, hvor nye Brøndby-skud som Jacob Ambæk og Mathias Jensen har fået chancen, mens rutinerede kræfter som for eksempel Daniel Wass har været henvist til bænken.

Men det er det, klubben har brug for, lyder det fra Brøndby-cheftræneren efter nederlaget i Nørreskoven.

- Klubben har brug for forandring. Vi må forandre klubben, og hvis vi havde vundet de sidste tre kampe, så ville jeg have sagt det samme, lød det blandt andet fra Brøndby-træneren, da han snakkede med TV 2 efter nederlaget.

Steve Cooper klapper.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Han fortæller desuden, at det er noget, han kan fortælle nu, fordi de er midt i forandringen.

Det er dog ikke en undskyldning for, at Brøndby nu har tabt tre kampe i træk, understreger han. Derfor kommer vinterpausen godt for et Brøndby-mandskab, der kæmper med at finde melodien i Superligaen.

Efter ny Brøndby-fiasko: Under al kritik foto
Efter ny Brøndby-fiasko: Under al kritik

- Forandringer er nødvendig, og om det er med dem, der er her nu, eller det er andre, det er noget, vi skal se på. Jeg arbejdede på det (forandringerne, red.) meget tidligt, efter jeg ankom her, og forhåbentligt kan vi nu implementere det, fortalte Steve Cooper til TV 2.

Brøndby overvintrer på tredjepladsen i Superligaen, hvor der er ni point op til førerholdet fra AGF.

Cooper fejlede i ny Brøndby-fiasko foto
Cooper fejlede i ny Brøndby-fiasko

Der går nu præcis to måneder, før Steve Coopers mandskab igen skal spille superligafodbold igen. Her venter Randers FC i første kamp i ligaen i det nye år.

Campo har i ugens løb været på besøg hos Brøndby IF til en snak med Thomas Mikkelsen og Oliver Villadsen. Lyt med her: 

Mest læste

Notifications

Notifikationer